Fredskrudtmagasin

Dette gamle ord havde jeg ikke lagt mærke til før. Men det er meget logisk. Det er et magasin hvori krudt og kugler opbevares i fredstid. I tilfælde af krig flyttes ammunitionen til ammunitionsmagasiner. Og fredskrudtmagasinet får en ny anvendelse, nemlig som sikkert rum for soldaterne.

Det er krigsminister Madsen, der har stået for en række fredskrudtmagasiner på Vestvolden. Her er først et foto af et af de madsenske anlæg.

Vestvolden

Hvis følgende billede forstørres ved klik på det skulle det være muligt at læse informationerne om magasinet.

Vestvolden 

Her ses et fint nyt skilt på bygningen.

Vestvolden

11 thoughts on “Fredskrudtmagasin

  1. Ellen

    Det er nu alligevel et lidt underligt navn, for det logíske antonym til fredskrudtmagasin er vel krigskrudtmagasin?
    Jeg kunne også forestille mig ‘fredstidskrudtmagasin’, for fredskrudt er for mig mere en parallel til løst krudt, men det skal jeg nok ikke tænke mere over – og det er, om ikke andet, så nogle vældig fine bygninger, krigsministeren lod opføre.

    Svar
    1. Jørgen

      Sjovt du siger det, idet min første association da jeg så ordet handlede om løst krudt, men det var det ikke. Jeg ved egentlig ikke hvorfor man ikke har talt om krigskrudtmagasiner, men måske havde man forlængst et anvendeligt ord for den slags, men ikke for fredskrudtopbevaring.

      Svar
  2. Rasmine

    Sjovt, som man læser tingene forskelligt. Jeg læste freds-krudtmagasin, mens Ellen læser fredskrudt-magasin – men sådan er der så meget …

    Svar
    1. Jørgen

      Måske er det orddelingen der forstyrrer, jvf. foto, men det er rigtigt det er svært eller sjovt.

      Svar
  3. Madame

    Jeg holder meget af at læse om vores historie, meng fredskrudtmagasiner er nyt for mig. Den smukke bygning kunne jo bruges til et mere fredeligt formål i dag end til krudtmagasin.

    Svar
  4. Donald

    Vestvolden er noget af det mest bizarre i Danmarkshistorien – men det var vist et held at den lå dér, så man kunne bygge hhv. motorvej og rekreative områder ud fra denne ring omkring København 🙂

    Svar
  5. Pia

    En ung skov og min første tanke var at så er jeg sel ganske ung 😉 Nå, det kan jeg vist ikke sammenligne, en skov er jo flere generationer om at vokse op, måtte jeg belære en skattemedarbejder om da vi havde orkan, som nedlagde det meste af et par skove, da hun forventede at momspengene kom ind igen til næste år.

    Det er nogle smukke bygninger og meget fine lysegrønne omgivelser. Regn gør altså meget godt også.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.