Hvis vin gemmes for længe ender den med at blive udrikkelig.
Det er imidlertid ikke den eneste grund til, at det er en god ide at drikke en flaske i tide.
Proppen kan udgøre et problem.
Forleden faldt jeg over en gammel flaske vin, der havde fået lov til at ligge for længe.
Vinen må være begyndt at sive ud ganske langsomt, og følgen var at proppen på et tidspunkt smuttede ned i flasken. At vinen ikke løb ud må tilskrives, at der var hele to kapsler på den.
På det ene billede ses proppen tydeligt svømme rundt i flasken. På det andet ses at mug er dannet og har levet fint af udsivende vin.
Vinen var en 1974er Alsheimer Fischerpfad, Riesling Spätlese, Rheinhessen.
Trist nok at denne gamle vin fra 1974 fik den skæbne ikke at blive nydt efter fortjeneste.
Det er så ærgerligt, når den slags sker. Jeg har også gemt en rigtig god rødvin for længe; den skulle åbnes ved en ganske særlig lejlighed. Da den lejlighed oprandt, var vinen blevet til eddike – det var mindst fem år siden, den havde toppet. Øvøv.
Det er selvfølgelig ikke godt når det går sådan. Omvendt lader det sig kun gøre at smage moden vin, hvis den gemmes længe nok og i øvrigt har den egenskab at kunne udvikle sig over en længere årrække. Man skal derfor helst have en reserveflaske.
44 år… Det er måske også lidt optimistisk at tro, at den kunne holde så længe. Vin skal drikkes ikke gemmes.
Det kan du have ret i, men jeg har nu haft store oplevelser ved at smage godt gemt vin.
Det er ærgeligt, men der er måder at finde ud af hvilke vine, der bliver bedre ved lagring.
Det er forholdsvis dyre metoder! Køb 10 flasker og smag på en af dem hvert halve får, i bedste fald drikker man kun de fem! inden det går helt galt, altså.
Men mon ikke du ved meget mere om det?
Donald, det du taler om kaldes “den 11. flaskes problem”. Man har en god Bordeaux, der udvikler sig. Man smager en falske om året. Først ved den 11. flaske er udviklingen lige i skabet, hvorefter man ikke synes man skal drikke den 12. flaske, da det jo kunne være den bliver endnu bedre.
Dette problem kan man undgå ved at drikke vand.
Især italienerne er gået over til propper af kunststof, og så er propsyge og deslige elimineret. Til gengæld kan vinen ikke “ånde”. Gad vide, hvad det får af betydning for holdbarheden og vinens udvikling?
Vinen kan heller ikke ånde når skruelåg bruges og også her er man fri for propsyge.
Jeg har smagt samme Bordeaux 2008 med alm. prop og skruelåg. Der er tydelig forskel. Tror udviklingen går lidt langsommere med skruelåg.