Når ferien tilbringes i Virgental i Østtyrol må man være indstillet gå at vandre og trave hver dag. Som lavlandsdansker, der ikke gør brug af træningscentrets mulige stigningsindstillelige apparater, må man enten få lidt højdemeter i benene på en lempelig måde eller drøne opad og få ondt i musklerne. Vi foretrække den første måde, og havde allerede hjemmefra planlagt, at den første egentlige tur skulle gå til Gschlösstal.
Indkørslen til dalen er næsten oppe ved Felbertauerntunellen og man stiller bilen ved Matreier Tauernhaus. Det koster i 2012 5€ at parkere et døgn. Sedler kan ikke anvendes og maskinen giver ikke penge tilbage. Jeg havde kun 4€ i kontanter, men en venlig mand forærede mig den sidste €. Tak for det.
Så går man – og stigningen er kun på et par hundrede højdemeter. Har man været helt inde hvor dalen slutter og tilbage igen har man gået små 20000 skridt.
Her følger nogle indtryk for turen.
Her kommer vi fra – man kunne kalde det tilbageblik.
Snart møder man et vandfald. Det ses at vinteren vist har været lidt hård ved træerne.
Aussergschöss består en nogle få træhuse …
… og et af dem skal snart have nyt tag på.
Blomsterenge med udsigt til Grossvenediger (3700 m) er et betagende syn videre ind i dalen.
Pludselig er man ved et lille kapel hugget ind i klippen.
Informationstavlen er fotograferet i 1996 og er lettere at læse end i 2012. Klippekapellet er fra 1870.
Udsigten inde fra kapellet er denne. Endelig lykkedes det at tage dette billede – hidtil har der været skyer og dårligt lys, når jeg har været der.
Tæt på dalens ende ses dette syn.
Og blomsterengene er der stadig på tilbagevejen. I baggrunden er det Innergsclöss,
hvorfra man kan blive transporteret tilbage, hvis man ikke selv vil gå.
Kapellet ses her på tilbagevejen.
Og det gør Aussergschlöss også.
Et af husene har fået ny træbeklædning.
Åh suk, hvor er der altså mange smukke steder inden for opnåelig rækkevidde.
Skøn billedserie, som beskriver Østrig på bedste måde.
Men det er altså også kun samme Østrig, som kan finde på et navn som Gschlösstal 😀
Ja, der er smuk natur i Østrig. Jeg tror dalen hedder som den gør fordi de to bebyggelser er Inner- og Ausergschlöss, men dalen er også kendt som Tauerntal.
Der er helt bestemt meget smukt, og der er slet ingen tvivl om at den vandretur lige ville være noget for os.
Dejligt ar møde hjælpsomme og gavmilde mennesker. De findes heldigvis mange steder, når man tænker lidt over det.
Det bliver jo spændende om vi mødes engang – ja, det var fint at få en euro og lidt overraskende.
Det var dog nogle utroligt skønne billeder. Jeg håber virkelig at du ikke har slidt Østrig op 🙂
Hvor er bjergkapellet smukt, hugget ud i klippe, og bygget af klippe. Der må være mange mennesker, som holder af det og plejer og passer det.
Det samme, vedligeholdelse, tænkte jeg ved bunken af træ-stykker til tag og facade. Det er smukt. Det kan nok holde lidt længere i dag, hvis man behandler det med imprægnering af den ene eller anden slags.
Tak, nej Østrigs natur lader sig ikke sådan lige slide op. Kapellet gør indtryk hver gang jeg kommer forbi – også fordi det ligger som det gør, med udsigt til evig sne. Det nye træ er sikkert lærk, og jeg kommer tilbage til holdbarheden i et senere indlæg, idet jeg i en hytte fik at vide sådan et tag holder 50-60 år. Uden behandling.