Med alderen har min hørelse ændret sig, så jeg har mere besvær med at høre igennem andre lyde. Det er nu ikke det denne post omhandler, men her i huset er vi noget optaget af høreproblemer, som er en del af hverdagen. Det skriver jeg siden om, men dette omhandler kommunikation og hvordan det går når hørelsen ikke er på toppen.
Vi er tre. Voksen datter, mor og far. Og følgende noteredes straks efter samtalen:
Far: Der er kaffe på den grønne kande.
Datter: Hvad er det for en drømmekage?
Far: Der kan du se hvordan din mor har det.
Mor: Der kan du se, det er nok fordi du har haft ondt i panden, at du hører konsonanten sådan. Det er ikke sådan med dem.
Datter: Jeg har ikke sagt noget om panden.
Mor: Hvad sagde du så?
Datter: Noget om kage.
Far: Jeg sagde den grønne kande.
Det er næsten som en politisk debat. Men faktisk sker noget tilsvarende hyppigt, og jeg antager at det er tilfældet i mange små hjem. Skriv gerne en kommentar.