Hjemmeside hacket

Det var lidt overraskende at opdage, at der på min blog om Vemmetofte var et nyt indlæg at finde, som jeg intet kendte til.

Ydermere skulle det vise sig, at jeg ikke på sædvanligvis kunne tilgå bloggens kontrolpanel.
Det kunne jeg dog få hjælp til fra supporten hos mit webhotel. De lavede lidt fixfakserier.

Det blev hurtigt klart, at en hacker havde havde været på spil. Der var ikke blot tale om et nyt indlæg, men hele 9000 af slagsen.

Jeg fik det råd at bruge Wordfence til at undersøge skadelige filer, og der var ca. 15. De blev alle slettede og da nogle af dem var tilknyttet bloggens tema, viste det sig, at den slet ikke kunne vises. Det var glimrende, ingen kunne se de nye indlæg. Stille og roligt slettede jeg de mange indlæg.

Dernæst blev temaet overskrevet og nu virker det igen.

Forhåbentlig er alt skrammel slettet, men jeg er da ikke helt sikker på det, så det må vise sig. Jeg håber dog at den nye måde at forholde sig til sikkerheden på er tilstrækkelig.

Forrige post
20241121_095148
Psykologi

Kedsomhed før og nu

Næste post
20250112_135731 Ølsemagle Revle
Sproget

Amatørens sproglige iagttagelser 2

Comments

    • Eric
    • 14. januar 2025

    Åh, hvor træls, men det var da godt, at de (formentlig) ikke har gjort noget værre.
    Man kan aldrig vide sig sikker, og nu ved jeg ikke, hvordan de kom ind i dit maskinrum, men jeg har gode erfaringer med tilføjelsespogrammet Bulletproof Security, der giver sikkerhed på flere niveauer. At det også er gratis skader ikke.

    1. Det var træls. Jeg håber det hele er renset ud vhja Wordfence. Jeg gætter på de kom ind via et plugin, der var for gammel eller manglede opdatering, men jeg ved det ikke. Tak for info om tilføjelsesprogrammet. Jeg synes egentlig ikke det er let at vide, hvad man skal vælge for at være bedst beskyttet, men det virker som om Wordfence har ret travl med at blokere ting og sager fra alverdens lande.

  1. Uh, det er den slags, vi alle frygter, og jeg ville nok have svært ved at vide hvad jeg skulle stille op hvis det skete for mig, og jeg ville sikkert benytte mig af vores lokale pc-guru.
    Respekt for, at du selv fandt frem til en løsning – jeg håber ikke du får mere bøvl.

    1. Ja, der er ikke meget sjov ved det. Heldigvis hjalp supporten mig fint.
      Fri os den slags!

Comments are closed.