Hvid rødvin

Overskriften er en absurditet, men der er nu lidt om den alligevel.

Det er velkendt, at man kan lave hvid vin på grønne druer. Der står af og til “Blanc de Blanc” på etiketten. Hvid af hvide druer.

Men eftersom druemosten i langt de fleste blå druer er hvid, er det ikke så svært at lave hvidvin på blå druer. Man skal blot have skallerne væk i en fart.

Da jeg var i Flensburg for et par dage siden faldt jeg over en “Blanc de Noir”, en hvid vin lavet på den blå Spätburgunder-drue (Pinot Noir). Hvidvinen var ubetinget bedst til mad, syrerig og meget frisk som den var.

Blanc de Noir

Herover er bagetiketten.

Baden vin

Og hovedetiketten med alle de nødvendige informationer.

5 thoughts on “Hvid rødvin

  1. Henrik Blunck

    Spændende vin. Den vil jeg afgjort holde øje med næste gang der køres en tur ned til vores sydlige broderfolk.

    Jeg vil naturligvis huske at få stempel i passet, for det forlyder, at vi skal have affotograferet vores nummerplader ved grænsen, så mon ikke det i øvrigt er en god ide, at kunne dokumentere vores færd nord og syd?

    Nogle gange skulle man tro vi havde flere aprilsnar om året, ikke sandt? 🙂

    Svar
  2. Jørgen

    Henrik, jeg tror jeg købte denne vin i et supermarked, Penny Markt, men er ikke sikker. Det bliver spændende at se hvad grænsekontrolleringen kommer til at omfatte.
    Da jeg var barn kunne man også sige aprilsnar den sidste april – og i øvrigt majkat den 1. maj!

    Svar
  3. Joel Grøndrup

    I Lombardiet i Italien bruger man også Pinot Nero-druen til fremstilling af mousserende hvidvine. Pinot Nero bruges oftes til fremstilling af rødvin.

    Udover at skallerne tilfører farve til rødvin, så tilfører de også garvesyre – som hvidvin jo altså derfor ikke har.

    Svar
    1. Jørgen

      Tak for oplysningerne. Fin side I har lavet om italiensk vin – læsere anbefales at se nærmere på informationerne selv.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.