Husker du billedet af min skulpturelle hvidkål, som jeg tidligere skrev om. Det var en stump hvidkål, der søgte lys i kompostbeholderen uden at finde det. Jeg plantede den, men der skete ingen farveændring. Den blev derfor gravet ned med tak for indsatsen. Imidlertid ville den ikke dø, hvidkålen.
I dag ser den sådan ud – og den får selvfølgelig lov til at gro som den nu vil.
Det bliver spændende at se, hvad der sker.
Ja nu forventer vi jo bulletiner om kålens fortsatte trivsel og håber, at den ikke bliver bytte for kålhøgen. 😉
Det kan man ikke vide om den gør, men lad os nu se hvor langt den når.
Imponerende.. den vil bare op i lyset.. 🙂
Det må man sige.
Ren kunst…man får associationer til Robert Jacobsen og hans jernskulpturer.:-)
Ja, naturens former er mangfoldige – og giver gode associationer, ser jeg.
Der skal nok blive til en lækker hvidkålssalat.
Den gror ikke så stærkt, så spørgsmålet er om den bliver til noget, kålen.
Det er jo nærmest en overnaturlig hvidkål, du har fået anskaffet dig der … måske rollemodellen til Christianias slagsang “I kan ikke slå os ihjel” 😉
Ja, eller omvendt.
Hvidkål har jo en ordentlig madpakke med, når den begiver sig ud på sit 2. vækstår, så den tåler nedgravning i betydelig dybde.
Er det lykkedes kålhovedet at sætte nye rødder, vil den blomstre gult som sin fætter: Rapsen.
Da raps og kål knapt kan regnes for to arter; men blot to varianter af den samme stamfader, agerkål, vil der sikkert ske en krydsbestøvning med raps, så du skal ikke forvente at få nye hvidkålsplanter, hvis du til næste år sår de frø, som planten eventuelt måtte sætte i efteråret.
Men det er lidt Konen med Æggene at tale om. Først skal den lige i blomst.
Men god sommer til din kål.
Det er ikke godt at vide om der er dannet rødder – jeg tvivl måske fordi der ikke er nævneværdig tilvækst pt., men lad os se, hvad der sker. Håber også kålen får en god sommer – måske ender som som sneglemad eller bliver spist af en enkelt kålsommerfuglelarve.