Donald stiller det gode spørgsmål i en af sine kommentarer til mit indlæg om det brændte posthus i Vemmetofte.
Han opfordrer til, at man går på fotojagt og giver sit bud på hvilke nyere huse, der om 100 år vil blive husket som smukke.
Jeg synes ikke jeg kan komme i tanker om nyere huse jeg har fotograferet i Danmark, men i sommeren 2013, da vi gik en tur for at fordrive ventetiden til en del af familien kom til Virgental, som jeg jo har skrevet en del om, gik vi til Welzelach. Her kunne man se en nybygget bondegård. Den lignede de andre gårde, som jeg godt kan lide og som i nogle tilfælde har en god del år på bagen. Når 100-årige bondegårde i Virgental er smukke, kan det tænkes, at den nybyggede gård er smuk i 2114 og huskes som havende været det i alle den år. Farven vil skifte.
Gården ses her:
Billedet kan med fordel ses større.
Det er spændende hvilke huse jeg – og andre – falder over i Danmark, som på tilsvarende vis vil huskes – eller ses – som smukke om 100 år.
Interessant spørgsmål. Jeg ser mange spændende, nygyggede huse, som jeg bestemt tror kan holde rent arkitektonisk i hundrede år eller mere. Jeg har ikke tænkt over, om det er en bestemt stil, jeg falder for, eller det er mere tilfældigt.
Dejligt at høre, at vi har holdbarhed med som grundværdi.
Godt spørgsmål, jeg tager sjældent billeder af huse, men jeg synes også der er mange spændende perler rundt omkring.
Jeg har det vist på samme måde, nemlig at jeg ikke tager mange billeder af huse. Jeg måtte jo til Østrig for at finde en illustration til ovst.
Det er et godt spørgsmål – jeg har svært ved at tro, at de kæmpe glasbygninger, vi har set skyde op i de senere år, holder rent arkitektonisk om 100 år.
Det tror jeg heller ikke, de bliver for varme og ubehagelige at opholde sig i. Men hvad holder så?
Staldbygningen nedenunder stuehuset er interessant. Da varmen fra kreaturerne stiger opad, vil der sikkert lugte voldsomt af ko det meste af året; men det er selvfølgelig en vanesag.
Det hele falder nydeligt ind i landskabet. Dog: Det lidt museumskopiagtige stuehus søger at skjule betonstalden som en høne, der ligger på for mange æg.
Jeg er nu ikke sikker på, at den holder om 100 år; men har ikke noget bedre bud i øjeblikket.
Jeg tror ikke nybygningen (af træ) er stuehus, men høloft. Hvor stuehuset ligger ved jeg ikke rigtig, men der hvor jeg holder ferie i Østrig kan man af og til lugte stalden, hvilket ikke gør noget. Den ligger ved i forlængelse af stuehuset med høloft over.
Jeg tænker at stilen holder meget længe i den del af Østrig, men det er nu ikke til at vide. Der ses nye typer almindelige huse, som ikke helt falder ind i stilen.
Det bliver ikke ret mange af dem, der er opført indtil nu, og bestemt ikke alt det glas, vi er belemret med. For eksempel falder en sammenligning mellem det gamle og det nye radiohus absolut ikke ud til sidstnævntes fordel. Eller hvad med en sammenligning melem Det Kongelige Teater inklusive Stærekassen og det nye Skuespilhus og Operaen?
Egentlig gider jeg ikke rigtig se nye bygninger mere og har oparbejdet et par ret effektive skyklapper.
Jeg synes, at huse skal ligne huse og ikke noget som helst andet end huse. Hverken akvarier eller forvredne torsoer, eller hvad moderne arkitekter ellers kan finde på for at gøre sig bemærkede uden at tage noget nævneværdigt hensyn til, at en bygning først og fremmest er en brugsgenstand, som helst skal være smuk og ikke bare mærkværdig at se på. En kombination af det smukke, det “mærkværdige” (det særlige) og det hensigtsmæssige ville være det optimale, men det har jeg ikke set endnu. Det kan skyldes de omtalte skyklapper. Måske skulle jeg tage dem af indimellem. Kortvarigt!
Det kan da godt være det er en ide at tage skyklapperne af nu og da – kortvarigt. Egentlig er det vel meget godt med selektiv perception i disse tider hvor alle kæmper med alle om opmærksomhed. I øvrigt synes jeg ikke godt om det nye DI-hus på Rådhuspladsen.
Egentlig synes jeg ret godt om Industriens Hus. Det er meget mere spændende at se på end de næsten ubrudte glasflader, man ser rundt omkring.
Personligt er jeg altid faldet for de mere almindelige huse, og ikke alle de specielle arkitekttegnede af slagsen. Der er mange smukke parcelhuse, træhuse og gamle ‘bondehuse’. Til mig skal det ikke være så avanceret og kunstfærdigt.
Det lyder som helhed er et nøglebegreb for dig, når du oplever bygninger. Og enkelhed.
Jeg tror bestemt at denne type huse vil holde i hundrede år. Selv om arkitektur og mode skifter, er dette en klassiker, alpehuset i to eller tre etager.
Men de alpehuse, som er forvoksede, kæmpestore hoteller med nogle moderniteter, som bryder med stilen, den type tror jeg vil blive mødt med kritik.
Tak for de smukke billeder.
Jeg tror det også – og alene skråningerne bevirker at man vil bygge sådan i fremtiden – det lader sig ikke gør at bygge fladt. Velbekomme.