Medens jeg arbejder på at skrive det næste indlæg fra min liste (det om kummunikation med vægt), må der lige i forbifarten være plads til at nævne to sproglige fænomener, der er iagttaget i den seneste tid og som ikke lige vil forlade hjernen og gå i glemmebogen.
1. Forleden så jeg et ord, jeg ikke kender. Det var på en af de store danske TV-kanaler, jeg har glemt hvilken, ordet ‘uvidne’ dukkede op. At vidne er jeg klar over hvad betyder, men uvidne er ikke let at få til at passe i den sammenhæng.
Det var nu ret enkelt. Det engelske ord ignorant blev oversat til uvidne. Her burde stavekontrollen da vist have grebet ind. Googling af uvidne giver over 4000 hits.
2. Det ser ud til at Mikkel fra DR-vejr har skiftet vejret ud med aftenshowet. Han optrådte i alle tilfælde her i aftes. Den gode mand indledte sjovet med at kundgøre dets varighed til “godt og vel en time”. Her gik jeg og troede at udsendelsen altid er på mindre end en time. Hvilket også viste sig at være tilfældet. 50 minutter er knap og nap en time og ikke godt og vel, der er mere end en time – i min forståelse af vendingerne.
Det er lidt trist at godt og vel er blevet et pendulord, der kan betyde både mere og mindre. For det er vel det der er sket?
Tænk, at det skulle komme så vidt!
Jeg har længe haft det dårligt med, at yngre mennesker tror, at godt betyder knap, og har engang talt med Sprognævnet om det. Sprognævnet ville som sædvanlig ikke gøre noget ved det, selv om der i dette tilfælde er tale om en ren og skær misforståelse, som strider imod ordets indhold. Man var så venlig at anbefale mig at sige godt og vel for at undgå at blive misforstået. Gad vidst, hvad Sprognævnet nu vil anbefale i stedet …
Det er klart, at sproget udvikler sig, og at man ikke skal bekæmpe nyskabelser; de værste af dem plejer at forsvinde ved naturlig udvælgelse. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor Sprognævnet nægter at dæmme op for rene misforståelser. Hvis Nævnets eneste opgave er ren beskrivelse, er det ikke nødvendigt at befolke det med sprogspecialister – som jeg i øvrigt ikke kan forstå kan leve med det.
Ja, det er mærkeligt at det ikke umiddelbart kan høres at det er forkert, men hvis man altid har haft for vane at sige sådan, er det jo ikke let at høre fejlen.
Det må undre at ingen myndighed påtager sig at gøre op med fjollerierne. Og i øvrigt burde TV-stationerne konfrontere urimelighederne, når de optræder, men det koster jo.
Jeg har også med gysen opdaget, at ‘godt og vel’ nu kan betyde ‘knap’. Der er åbenbart et sprog for unge og et andet for modne mennesker.
Det ser sådan ud – det er åbenbart vanskeligt at kommunikere mellem generationerne.
Rasmine skrev en god kommentar, der på smukkeste vis beskriver min egen holdning til det, hvorfor min kommentar bare vil være, at det er både godt og vel, at du er en ‘vidne’ mand, så¨det er muligt for dig at gennemskue de unges misforståelser af udtryk og vendinger.
Takker – det er godt nok at have ‘vidne’ på nogle områder!
Jeg har også med gysen opdaget, at ‘godt og vel’ nu kan betyde ‘knap’. Der er åbenbart et sprog for unge og et andet for modne mennesker.
Min kommentar forsvandt, men jeg kan se, at den nu er her to gange …
Der sker åbenbart ting og sager.
Jeg bruger også “godt og vel” som synonymt med “knap og nap”, men nu kan jeg jo så se, at det er forkert, så det må jeg vænne mig af med.
Jeg kan slet ikke forstå de kan bruges synonymt. Dejligt du ændrer det.
Det er gået hen over hovedet på mig, at godt og vel bliver brugt om andet end mere end.. men det undrer mig ikke. Der har været den samme snak om “en bjørnetjeneste”, som jeg altid har betragtet som en velment tjeneste der gør mere tjeneste end gavn, men som jeg af og til hører brugt som en tjeneste der er god og stor.
Det undrer heller ikke mig – der er efterhånden rigeligt mange ord der betyder det modsatte. Og netop bjørnestjeneste er et af, betydende at en velment handling gør mere skade end gavn.
Knap og nap vil, i min optik, altid være den direkte modsætning til godt og vel. Det ses og høres jo ganske tydeligt, vil jeg mene så jeg forstår heller ikke det sprogbrug.
Sådan vil det også være i min optik, og jeg kan heller ikke forstå at det er svært at høre forskellen.
Vi kan hermed konstatere at vi er over 50, som jeg engang så skillelinjen var for pendulordene 🙂 Jeg er slet ikke uvidne om, at når jeg siger godt, så tænker andre knap og når jeg snakker om bjørnetjeneste, så tænker de; fedt! Suk, skal vi gakke hen til alderdomshjemmet sammen 🙂
Ser man det – når vi så engang er døde, er forkerte opfattelse blevet den eneste rigtige. Trist. Jeg er heller ikke uvidende om, at mange ord anvendes modsat, men måske er det en god ide at spørge om ordne anvendes i den nymodens eller oprindelige betydning. Kunne være det ville gøre indtryk på enkelte under 50 år.
Dit morsomme (eller tragikomiske) indlæg får mig til at tænke på engang Jørn Lund blev spurgt, om der ikke var grænser for hvad DSN ville gå med til. Joda, det var der. Jeg kan desværre ikke huske exemplet, men fx. vedrøren at have noget på hjerte(t) havde man fundet ud af at det var ældre og mere udbredt at sige at have noget på hjertet, men det ville han ikke sige.
Jeg synes man skal nævne analogien til at “på sinde”, “gå på arbejde”, “i skole” mm. for at forstå, hvorfor det ikke altid er flertallet, som har ret – flertallet er somme tider uvidne 😉
Man kan jo have noget på hjertet og bør gå til lægen. At blive ramt i hjertekuglen er af samme slags – se flere smuttere her: http://sproget.dk/leg-og-ler/smid_en_smutter
Det e ikke let at være sprogbruger. Hverken for flertallet eller mindretallet.
Der er mange sjove indlæg på “smid_en_smutter” – tak for det link!
Bedre at grine end at græde!
Den sidste nye:
Dem vil vi ikke slås i hardcore med …
Ja, og velbekomme – og smutterne er i og for sig nærliggende nok.
A propos Donalds kommentar: Jeg har desværre hørt folk sige, at nu skal de på arbejdet 🙁
Har også hørt den formulering.
Som Rasmine har jeg også hørt folk sige “nu skal jeg på arbejdet”, men jeg tror at det hænger sammen med at man har hørt grammatiksvage mennesker blande udtrykkene sammen. Men den slags diskussioner er én af grundene til at jeg går ind for moderat, venlig, positiv “sprogrevsning”, altså en sprog-filosofi, hvor man ikke sætter a priori at når folk siger noget, så er det rigtigt, og at grammatikere og analytikere har at rette sig derefter.
Til gengæld går jeg også ind for at det skulle hedde “sprogdyrkning” i stedet for “-revsning”.
Undervejs i toget i dag har jeg tænkt at en del sproglige forandringer nok ikke kan betegnes som sprogudvikling, men bør kaldes sprogændringer. Sprogudvikling er fx når man bruger ordet mail om en e-mail fordi vi ikke finder et dansk ord for det. En sprogændring kunne være apostrof i Solrød’s.
Når sproget revses eller dyrkes er det vel en følge af frustration over nogle af løjerlighederne. Og over fraværet af tid til en form for undersøgelse af, hvad man skriver og rettelse af fejl. Det er vist ikke så moderne at komme i tvivl – eller har vi bare for travlt?