Hvad er forskellen på en pastaske og en pastaske?
Der lå en bon for et lille indkøb, hvoraf fremgik, at en pastaske var anskaffet.
Hvad er det for en pastaske du har købt, spurgte jeg min kone.
Det er ikke en pastaske, men en pastaske, svarede hun, da hun så teksten, idet hun ikke lige forstod hvad jeg mente med den pastaske.
En pastaske kaldes vanligvis en pengekat. En pastaske bruges naturligvis til at håndtere pasta med.
Hahaha… jeg fattede ikke hvad det var for en pas-taske I havde anskaffet.. 🙂
Hasse undrede sig for mange år siden over, hvad en hulske var for en størrelse.. (han læste det som hulke med et s i midten)
Det gjorde jeg heller ikke. Det var virkelig en utilsigtet læsefejl, så vi fik os også et godt grin. Det er klart man skal vide noget hedder hulske for at kunne sige det.
Pastaske står sjovt nok ikke i den danske ordbog, selvom skeen føres af mange isenkræmmere. Selv bruger jeg tang, altså til pasta og ikke til passet. Pastaen kan være med havets frugter, men ikke tang.
Måske burde dimsen til pasta hedde noget andet end ske, men den burde vel stå i ordbogen. Jeg foretrækker også pasta uden tang …
Åh ja, den er god, en pasta-ske kan ordet jo læses som, men her har vi altid kaldt det for en pengekat 🙂
Vi kalder også tasken til penge for pengekat og skeen til pasta pastaske, som jo er en lidt særligt formet grydeske.
Skønt ord og herlige forvekslinger. Jeg læste det mange gange, ind til jeg kom ned til pengekatten og der fandt ud af, hvad du mente.
Det minder mig om min mormor, der engang i en ugeavis læste, at der var hele foren-der på tilbud; det gik først senere op for hende, at der mentes for-ender.
Netop. Det var nu heller ikke let fordi jeg undlod bindestreg. Din mormors eksempel er fint.
Undskyld, der skulle have stået “Det minder mig om min mormor…”
Er rettet.
Hehe, det har vi nok prøvet alle sammen.
Charlottes farfar læste konsekvent Sydengland som Syden-gland med tryk på første stavelse. Han måtte hver gang, han stødte på ordet, standse op og tænke sig om.
Tage-tage eller tag-etage …
Jeg har den dag i dag stadig min barndoms problem med potaske. Ville absolut have det til POta-ske; undrede mig over, hvad det var for en ske, og jeg skal tænke mig om, hver gang jeg møder ordet. Hvilket, skal så siges, ikke er ret tit 🙂
Ja, vi har sikkert alle prøvet disse morsomme fejllæsninger, hvis man kan kalde dem det. Jeg kender fint tage tage.
Har gået og tænkt lidt på potaske, der jo lige så godt kan være en fisk, der lever i Po, Po-taske, ganske som hav-taske, men det er det nu nok ikke. Håber ikke det bringer yderligere forstyrrelse i din pota-ske.
Den ene er en ta´-ske; den anden er en taske 😉
Fint.
Min tanke var ikke i nærheden af en ske, måske fordi vi ikke har en pastaske.
Jeg husker min farmor fortalte, at hun havde læst en bog, hvor personen satte sig i en stol ved siden af lampe-tarmen, og hun tænke hvordan sådan en så ud. Det varede længe inden det gik op for hende at det var lampet-armen 🙂
Det er også et fint eksempel du har med lampe-tarmen.