Forleden omtalte jeg et besøg i Haveselskabets have ved Freriksberg Runddel.
Efterfølgende gik turen ad Allegade mod Gl. Kongevej og det kunne ikke overses, at et antal japanske kirsebærtræer blomstrede overdådigt. Jeg havde aldrig fundet på at gå ind under træerne hvis de ikke blomstrede.
Drachmann står med ryggen til herligheden.
Imponerende ser det ud. Jorden var ved at blive lyserød af blomster.
Der er bare så smukt, og hvor er det godt, at du har blik for det.
Det er det – og tak.
Det er et smukt syn, omend det ikke holder ret længe ad gangen.
Det er det – og heldigt at jeg kom forbi medens blomstringen stod på.
Hvor er det et smukt syn..
Naturen er formidabel.
Det er bare så smukt – i nogle alt for få dage.
Det må nydes medens det står på.
Det var på min gamle skolevej, Frederiksberg Gymnasium lå i nærheden. Nutildags tænker jeg med stor glæde på hvor smukt det var dengang på Frederiksberg – men jeg længtes efter at bo udenfor København og Frederiksberg (og det gør jeg jo så nu!)
Du kender området som din egen bukselomme. Jeg forstår fint du foretrækker at bo udenfor storbyen, som jeg ogsågør. Og bytte ville jeg nødig.
Jeg kan godt se det smukke; men det er næsten for meget at støvdragerne også er omdannet til kronblade ved en genetisk fejl.
Min bondesjæl forbyder mig i øvrigt at plante japanske kirsebær på grund af den manglende frugtsætning.
Som med kastrerede hankatte: Nydelige og omgængelige, men tænk hvilket spild! 🙂
Det er nu godt med et par kritiske øjne på herlighederne. Træerne medvirker jo ikke til at producere vores overflod og derved er det spild af god plads.