Jorcks Passage er for mange et velkendt sted i København. Man kan komme igennem passagen fra Strøget til Skindergade – og omvendt.
Men kendes Jorck?
Der var et fantastisk lys i København i dag – det ses i Jorcks Passagde.
Og sandelig om jeg ikke opdagede Jorck i lyset.
Lockoutede lærere havde gang i trommer og sang på Kgs. Nytorv.
Der gravedes hvor Scala lå.
Kuglegarn, eller hvad sådanne bolde hedder, lyste fint op i et vindue.
Herligt at gå en tur i byen i dag.
Hvor er det smukt, huset i Jorcks passage.
Jeg kan godt forstå at lærerne demonstrerer, men jeg tror at hele forestillingen med lock-out har et andet indhold, end det der ses på overfladen, og jeg tror desværre ikke at lærernes manifestation kan andet end at skabe lidt sympati (men det er jo også vigtigt).
Det er fagforeningers ret til at forhandle arbejdsmiljø, som er på slagmarken. Jeg tror (og har fået det bekræftet af en pædagogik-forsker og forfatter, som jeg “kender” på FaceBook) at der er mange lærere, som har mere ansvar og bruger flere timer, end man kan se ud af overenskomsten.
Ja, lyset gjorde det muligt at se klart, om jeg så må sige. Jeg tror sagtens på, at lærere gør mere end de skal, men jeg tror nu det vil være godt at få ledelsesretten placeret lokalt.
Herligt, ja … på en dag som i dag er det herligt at gå en tur hvor som helst, tror jeg 🙂
At Jorck rent faktisk ‘bor’ i Jorcks Passage havde jeg faktisk aldrig tænkt over. Eller set.
Netop, ja det var fint at få øje på herren selv.
Tænk nu er jeg gået igennem Jorcks Passage i 32 år uden nogensinde at have set den gode mand selv. Jeg vil holde øje med ham næste gang.
Jeg må sige, at jeg har stor sympati for lærerne og jeg er i mod heldagsskolen; jeg synes, man tager den sidste rest af barndom fra børnene. Lærerne demonstrerede nedenfor Moderniseringsstyrelsen i dag, og vi kiggede alle sammen ud af vinduet. Jeg holdt bøtte med min sympati for lærerne.
Faktisk er jeg gået gennem passagen i 50 år, men først nu ser jeg ham. Man skal huske at være turist i byen og se op, som man gør når man er rigtig turist.
Jeg har sympati for at der findes en god løsning og at man får succes med at lære børnene lidt mere af det elementært nødvendige for at kunne klare de faglige krav i samfundet. I øvrigt går jeg ind for at man ikke slides for hurtigt af sit arbejde og i lærernes tilfælde må det betyde, at der skal tænkes nøje over antallet af konfrontationstimer.
De første 10 år jeg arbejde i København, var det lige ved siden af Jorcks Passage, jeg gik gennem den hver eneste dag for at komme til Nørreport, jeg kan faktisk godt huske at jeg har set hovedet, men var ikke klar over at det var ham.. Tak for turen i byen. 🙂
Godt set! Velbekomme.