I øjeblikket – ganske vist et langt et af slagsen – foretages mange forandringer ved Køge station. I den anledning er der naturligvis brug for at sætte afskærmninger til byggepladserne op. Heldigvis har man fundet ud at af illustrere dels hvad man er ved at gøre og dels livet omkring Køge station i gamle dage.
De fleste haster forbi uden at ænse informationerne, nogle glor endda på deres krykker. Enkelte ulejliger sig dog med at standse op og se på billederne fra gamle dage. Jeg er blot en af de enkelte.
Man kan se et billede af en forsamling mænd af et vist format. Formentlig har de også haft et vist format, idet de er fotograferede i forbindelse med at jernbanen kom til Køge i 1870.
Man finder også et andet billede. Det viser ansatte på Køge station 1. juli 1897. Man ser her det arbejdende folk, som sørgede for at togdriften foregik efter planen. Formentlig.
Et velkendt jernebanetransportmiddel var dræsinen. Nu kendes den vist mest på nedlagte jernbanestrækninger, men dengang var det et praktisk hjælpemiddel. Den ses til venstre.
Går man lidt tættere på træder de enkelte personer frem. Således herren med sløjfen, som må antages at have mere ret til at bestemme end de andre.
Endelig et nærbillede medarbejderen med urkæden, jvf. overbliksbilledet. Man aner at jobbet har krævet sin mand.
Kommer du på de kanter, anbefales det at se nærmere på historiens vingesus.
Den slags kan jeg slet ikke lade være med at kigge på – hvert enkelt billede fortæller sin egen historie.
Hr. Næstsidst ser sandelig noget bidsk ud – der er ikke noget at sige til, at andre kan se meget trætte ud.
Dejligt, jeg finder det også interessant at kigge på sådanne billeder. Ledelsesstilen var formentlig ret autoritær i hine tider.
Spændende.. jeg må indrømme jeg er en af dem der ville haste forbi. Dejligt at du ikke gjorde det, så jeg også blev lidt klogere på Køge førhen.. 🙂
Det glæder mig at kunne bidrage …
Har læst en erindring om en tog-forfader, som havde det job at køre strækningen igennem på dræsine om morgenen, så man var sikker på at togte ikke stødte på nedfaldne grene, løsgående køer eller lignende.
Smart ide.
Historiske billeder er herlige. Det ærgrer mig i dag, at jeg ikke fik gennemfotograferet Aalborgs havnefront, før de gik i gang med nybyggeri. I dag er den totalt forandret. Til det bedre ganske vist, men det havde været sjovt/interessant at have før-billederne.
Enig. Det er ikke altid man får den rette ide i tide, hvorfor man så har retten til at ærgre sig lidt. Måske har andre gjort det – og havner billederne på lokalhistorisk arkiv, er der håb for eftertiden.
Jeg stopper også ofte op og kigger på sådanne historiske beretninger og læser om hvad planerne er for fremtiden.
Gamle billeder er interessante at studere, især hvis de er fra ens lokalområde, men menneskerne ser selvfølgelig ens ud overalt i lander, hvis man kun tænker i påklædning.
Man må holde sig orienteret!
Jeg fik lige brugt et forkert link til mig selv, men det er der måske slet ingen der opdager?
Det går nok.
Skønne gamle billeder bragt til live igen. Jeg har slægtsforsket i 10 år, og det allerbedste var at finde sådan nogle fine gamle billeder.
Ja, det er en god ide at vise sådanne gamle billeder. Jeg kan også ofte godt lide at se på sådanne.
Herlige billeder.
Der er en hund med på begge billeder. Den ene er en del af arrangementet, den anden har desværre ikke nået at få hele forkroppen med.
Hunden på de fine herres billede giver et godt indtryk af, hvor lang åbningstid den fotografiske plade krævede. Selv om hunden faktisk står stille, er dens småbevægelser nok til at give et sløres foto af dyret.
Tak.
Huden havde jeg ikke tænkt over og da slet ikke at eksponeringstiden var en kende lang dengang.