Køge Å

De sidste par dage har været dejlige. Solen skinner, vind er der ikke meget af. Når man, som jeg er i øjeblikket, er udstyret med et mimrekort, er det en smal sag at tage toget til Køge og gå en tur fra stationen uden om Gl. Kjøgegaard og se på den lysegrønne skov og Køge Å.

Således gjorde vi i går formiddag, hvilket var herligt. Vi var hjemme igen inden frokost og en lur.

På billedet ses godset med åen i baghaven.

Lidt længere fremme krydses Køge Å. Mod vest kan man konstatere, at det har været blæsevejr siden var sidt var forbi.

Et træ i forgrunden ser ser ud til at blive liggende, hvor det ligger. Længere bagude er et træ væltet på tværs af åløbet. Det ser ud til at gøre livet besværligt for kano- og kajakfolket, hvis man ellers må sejle her.

Mod Køge Bugt ser der ud som på billedet. Jeg stopper altid op og nyder dette motiv når vejen fører forbi.

Hvorefter turen fortsattes tilbage til Køge station.

Eftermiddagen gik med græsslåning og andre gøremål i haven, og ved dagens afslutning viste skridttælleren 12.500 – hvilket jo ikke er så dårligt endda.

Tags: ,
Forrige post
Badebro Ølsemagle Revle efter storm 2023
Naturen

Ølsemagle Revle maj 2024

Næste post
Brev-nytaaret-23-24
Filateli

Det sidste brev med gamle frimærker

Comments

  1. Svar

    Du har taget nogle dejlige billeder af nogle af de mange skønne motiver langs Køge Å – vi tager indimellem i Lellingeskoven med de høje skrænter, og hvor det jo er samme å, der løber. Dertil er man dog nok afhængig af at have bil, men det har du sikkert også endnu?
    Engang så vi over 20 fiskehejrer siddende i træerne langs åen helt ude ved Hovedvej 2.

    Går du stadig mindst 10.000 skridt om dagen? Respekt, hvis du gør. Jeg har (heldigvis) læst, at når man kommer op i en høj alder (min er høj nok ), så behøver man ikke at gå nær så mange skridt.
    Men det skader velsagtens ikke at gøre det …

    1. Svar

      Ja, Køge Ås og Køge Å er et sted sted at gå en tur. Vi er aldrig kommet efter din information om Lellinge, som jeg godt husker fra tidligere.
      Jo, jeg kører stadig bil.
      For nogle år siden – efter 31 millioner skridt og et gennemsnit pr dag på 11111 – besluttede jeg at slække lidt på det. Jeg begyndte forfra og pt er gennemsnittet for nedadgående men dog stadig 8200 om dagen.
      Vi har lige været ved Ølsemagle Revle og det er vanskeligt at gå mange skridt i sand, så dagens antal trækker sikkert lidt nedad. I øvrigt hjælper det at kunne gå i haven.

  2. Svar

    Smukt område, forståeligt at det er en foretrukken destination!

    1. Svar

      Det er et dejligt sted, faktisk er det fint at komme der på alle årstider.

  3. Svar

    Det er dejlige billeder, så en dag vil jeg forlægge mine daglige skridt til Køge Å (jeg har også mimrekort – i øvrigt er det vel mest kaniner, der mimrer).

    Det er dejligt, at du er kommet i gang med at skrive igen.

    1. Svar

      Tak. Det er en god ide at tage en tur til Køge og gå mod Køge Ås og Køge Å. Det er en fin tur at følge skilte til Claras Kirkegård, hvor Grundtvig ligger begravet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *