Meget stort skilt ved supermarked: 10 bananer 15 kr.
Ind i butikken efter bananer.
Stort skilt i frugt- og grøntafdeligen: frugtmarked 10 bananer 25 kr.
4 gange rundt i afdelingen: ingen bananer til 15 kr.
Medarbejder blev spurgt. Hun gik med ud. Ingen forbehold på skiltet. Bananmanden blev spurgt af medarbejderen. Han forklarede mysteriet. Hun viste os prisskiltet ved bananerne. Det viste sig at på et lille, lille skilt stod det: 10 bananer 15 kr. Skiltet var næsten skjult bag bananer.
Fat i 10 bananer. Hen til kassen. Pris: 10 bananer 25 kr. Protest. Kassemanden kom i tanker om, at 10 bananer kostede 15 kr når de blev købt efter det lille, lille skilt og ikke efter det store frugtmarkedskilt.
Det er godt nok ikke let at forstå man vælger at kommunikere om bananer på den anførte måde.
Men: kommunikation er en vanskelig sag.
Det er ganske vist.
Tilføjelse: Ovenstående er særdeles bagatelagtigt, når man umiddelbart efter det blev skrevet erfarer at en vanvidshandling atter har fundet sted, nemlig endnu et lastbilsangreb, nu i Stockholm. Vanvid og terror af denne art er forstemmende.
Tjah… bananer eller ej: Det er svært at forstå, hvis terroren er kommet til Skandinavien. Jeg kan være så bekymret for, hvad det kan betyde, hvis det virkelig er sådan. Så meget fremmedhad, så mange indlæg med flygtninge i citationstegn osv. Debatten på de sociale medier er så modbydeligt rå allerede. Kan det blive værre?
Bananer eller ej.
Bananer eller ej så er det noget mærkeligt at følge med i disse absurde handlinger. Endnu er det vist ikke kendt hvem gerningsmanden er, men at terrorisere folk på denne måde er terror uanset bevæggrunden.
Ja, banankommunikation bliver en bagatel, når bananrepublikkerne begynder at udøve terror i nabolandet.
Det må man sige.