Kvæderne fik lov at vente længe på at blive til marmelade, men nu har jeg en god portion velsmagende marmelade.
Kvæderne stammer fra en aflægger af et kvædetræ mine forældre fik i bryllupsgave i 1940.
Som det ses er det ved at være sidste udkald. Der er små pletter på nogle. Jeg brugte en opskrift jeg har fundet hos Michael Stoltze.
Efter 2½ kg. kvæder er vasket, anbringes de i en bradepande og bages ved 180 gr. i ca. 1 time.
Så ser kvæderne sådan ud. De afkøles, skrælles, rives, tilsættes ca. 1 kg sukker og 3 dl vand. Der røres og blændes, hvorefter massen hældes i et ildfast fast i et lag på 3-4 cm. Massen bages ca. 1 time til den er ravfarvet. Herefter kommes marmeladen i glas, hvis den ikke bruges til kvædebrød, som man kan få ved at smøre massen ud på bagepapir i et lag på en lille cm, hvorefter den tørres og udskæres i bidder.
Min marmelade kom til at se sådan ud efter ca. 70 minutter. Jeg kunne måske med fordel have brugt et lidt større fad og derved fået et lidt tyndere lag. Marmeladen blev rørt sammen og har en fin, ensartet farve og kraftig smag.
Fordelen ved at bruge ovnen og ikke en gryde er, at massen ikke sprøjter på loftet, når den står og siger bløp, bløp.
Det var da godt nok en alternativ opskrift på kvædemarmelade, men sikke en farve den får! Den opskrift skal afprøves, men det må vente til næste år.
Alternativ, men glimrende. Jeg regner også med at bruge den igen siden.
Det er en spændende opskrift. Jeg har som regel lavet gele/sirup af en brøkdel af vore kvæder. Resten tager fugle og orme sig af, men denne opskrift kunne måske give blod på tanden til at snuppe lidt af fugls føde til eget brug.
Tak.
Den var ret let at have med at gøre – og det smager godt.
Bløp bløp! Jamen det er da herligt.
Og sikken en smuk farve! Farven får det til at se ud som om at kvæderne har fået nyt liv, det gør nok ikke noget at det var sidste udkald!
Jeg husker lyden af kogende kvæder fra min barndom, når min mor lavede kvædebrød. Det sprøjtede. Farven er fin, og det gør ikke noget det var ved at være sidste udkald.