Kvædemarmelade

Læsere af bloggen vil vide jeg har kvæder i haven. De sidste år høstede har stået i carpoten og udsendt kvædelugt, hvilket er en herlig lugt.

Nu – langt om længe – er de omsat til en mindre portion kvædemarmelade. Ellen ville gerne høre hvorledes opskriften er.

De kedelige partier af kvæderne blev skåret af. I en gryde kogtes de næsten dækket af vand en lille time. Herefter fik de lov at stå til de kunne berøres. Det var ikke let at få skrælden af og ej heller kernehuset ud. Derfor passeredes de gennem en si (det ville have været lettere at blende dem). Det var ikke nødvendigt at koge de således behandlede kvæder igen, de var møre nok. Der viste sig at blive ca. 550 gr. Dette samt et par skefulde af kogevandet kogtes med 250 gr. sukker i 5 minutter. En sjat atamon tilsattes – og et par glas blev fyldt.

Der kunne være tilsat lidt citron og/eller andre krydderier, men jeg foretrækker den helt rene kvædesmag, så det blev der ikke.

De si-parate kvæder så sådan ud:

Kvædemarmelade

Kvædemarmeladen blev sådan:

Kvædemarmelade

Uhm.

6 thoughts on “Kvædemarmelade

  1. Ellen

    TAK – det ser rigtig godt ud!
    Hvis ellers Pia også er leveringsdygtig i år, skal marmeladen bestemt også afprøves.
    Den kvædekompot, jeg lavede denne gang, er vi begge ret begejstrede for som tilbehør til stegt kød, så kvæder kan bruges til og på meget.
    Tænk, at jeg skulle leve 58 år, inden jeg lærte kvæder at kende…

    Svar
    1. Jørgen

      God ide, det kan sikkert svare sig at læse lidt opskrifter på nettet. Bedre sent end aldrig kan man naturligvis gøre sig gode kvædeerfaringer.

      Svar
  2. Pia

    Hvis man blender kvæderne. får man kernerne med og det bryder jeg mig ikke om. Hvis ikke kvæderne er modne nok til, at kernehuset er let at fjerne, bliver de også siet her.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.