Kvæder har været omtalt her og der i bloglandet, jeg skrev også herom tidligere. Ellen har lige lavet kvædekompot.
Nu er kvæderne høstede og de giver en fin kvædeduft fra sig i carporten. Planen er at fremstille lidt kvædemarmelade. Det kræver gode kræfter, kvæderne er hårde. Jeg håber de har fået frost nok, som de skal have, har jeg forstået. De skal koge en rum tid, blendes ellers passeres gennem en si, have lidt sukker og måske lidt kvædevand, og koges videre så konsistensen bliver rigtig.
Her er årets kvædehøst.
Hvor er de flotte! Sikken et dejligt lys, der er på dem.
Jeg husker stadig kvædesaft, som jeg fik for 45 år siden, det var noget af det mest læskende, man kan tænke sig, men den skal fortynes godt og grundigt 🙂
Sollyset gjorde godt da jeg tog billedet. Har aldrig prøvet kvædesaft – kun som snaps.
Jeg har engang fået serveret en tør fåreost med kvædegele til. Det var meget lækkert.
Det lyder lækkert. Jeg har ikke tænkt på kvædegele som en mulighed, men ved det nu.
Dine kvæder ligner meget mere æbler end mine – eller rettere Pias – gjorde.
Har I selv kvæder i haven? Sådan læser jeg dine ord.
Jeg har lige købt en engelsk bog med flere kvædeopskrifter, end jeg kunne finde selv på nettet (jeg kunne jo også bare have3 søgt på ‘quinces’). Hvordan laver I kvædemarmelade?
Mine forældre fik kvædetræet engang i 1940erne. Da haven skulle nedlægges, havde jeg forinden lavet en stikling, og det er den busk (skal ikke blive for stor her)vi har i haven. Jeg har lavet en aflægger af det som gror i Sverige. Jeg må indrømme, at det i tiden løb ikke er blevet til meget kvædemarmelade, men jeg må heller udnytte kvæderne i år. Har tidligere syltet kvædestykker og brugt dem til kvædesnaps. Jeg laver siden et indlæg om, hvad der sker med kvæderne. Det man laver smager godt – jeg kan lide produkterne, men min kone kan ikke.