Langs Roskilde Fjord

Der er mange steder at gå sig en tur i Danmark. Nogle er lettere tilgængelige end andre. I Familiens Vandrelaug var planlagt en tur langs en del af Roskilde Fjord. Tanken var at gå fra Salvadparken til Bolund.

Salvadvadparken ligger mellem Roskilde og Jyllinge – og Bolund, en moræneknold, finder man i retning mod Roskilde. Det fremgår af materiale fundet på nettet og i brochure, at man – gerne med gummistøvler – kan gå langs vandet.

Det gjorde vi så. Uden gummistøvler.

Først passeredes Hove Å.

Hove å

Så gik vi på en fin sti, men det varede kun kort – så holdt den aldeles op.

Roskilde fjord

Stenene var glatte, græsset højt og vådt – men fremad kom vi.

Roskilde Fjord

Smukt var der – og rundt om en pynt var det lidt lettere at gå.

Da vi var tæt på landevejen igen bestemte vi os for at gå op til den – gennem nogle høje siv.

Det er svært at se de to gående kvinder – men de er der.

FVL

FVL

Havde turen været prøvegået, var den ikke blevet valgt igen.

Bolund

Vi nåede ikke helt ud på Bolund.

14 thoughts on “Langs Roskilde Fjord

  1. Madame

    Sikke et flot vejr I havde til jeres tur i det vilde – og det er der kommet dejlige billeder ud af. Vi går jævnligt langs Roskilde fjord ad Fjordstien/Bakkestien ved Frederiksværk og Kregme. Men det kunne være spændende at cykle hele vejen rundt …

    Svar
  2. Inge

    Det er et smukt område I har bevæget jer rundt i.
    Jeg havde nok valgt at parkere bilen v. Bolund og gå ud på den i stedet, men det kan I jo gøre næste gang.

    Svar
    1. Jørgen

      Det vil vi nok gøre en anden gang, men de vandreture vi går skal gerne nærme sig 10000 skridt. Det lykkedes dog ikke på denne noget specielle, men fine tur.

      Svar
  3. Ellen

    Vi var ved Salvadparken for nogen tid siden og talte om den spadseretur, I så tog, men blev enige om, at sivene var for høje 🙂
    Men smukt er der bestemt.

    Svar
    1. Jørgen

      Det er sikkert fra din blog jeg blev inspireret til turen – jeg noterede i alle tilfælde Salvadparken som et udgangspunkt. Helt klart et smukt sted at være i naturen.

      Svar
  4. Pia

    Det ser indbydende ud. Sikke nogle dejlige farverige billeder. Det er ikke altid at man ved hvad man skal igennem. Vi har været på en laa-ang vandretur i dag. Det var hård kost.

    Svar
  5. Donald

    Der er så meget at se på dér. Det er en smuk tur, jeg stoppede somme tider op når jeg var på vej hjem (om sommeren) ved Bolund Rasteplads.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.