Hvis nogle af bloggens læsere skulle være interesserede i at læse lidt om arbejdet i skoven som skovarbejdsmand, har jeg skrevet et indlæg herom.
Det er interessant fordi der dels er informationer fra en avisartikel fra marts 1957 og billeddokumentation fra 1960. I løbet af de år gik skovarbejderne fra at være modstandere af brug af motorsav til at have anskaffet en sådan.
Der ses også regnskabsbøger visende indtjeningen ved at arbejde på såvel timeløn som akkord.
Man kan få viden om betegnelser på forskellige slags træ.
Her ses fx 6½ rm klov. Billedet har jeg taget i begyndelsen af 1960erne.
Det var virkelig spændende at læse, hvad du skrevet under overskriften Lidt skovhistorie fra Vemmetofte!
Hvor er der dog sket meget siden dengang, hvor arbejderne vel sled sig selv op og fik ødelagt ryggen. At læse om arbejdsforholdene tidligere og om vores historie sætter livet nu i perspektiv.
Ungarnshjælpen, som du nævner, husker jeg som noget af det første fjernsyn, jeg så.
Det er meget godt at få perspektiveret tilværelsen ved at holde den op mod ikke så fjerne vilkår.
Ungarnsudsendelserne var spændende at se.
Det er altid spændende at læse om ‘virkelig’ historie, hvis det udtryk ellers giver mening …
Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre med dette materiale, når du engang er væk, kunne det måske være en ide at tale med Det Grønne Museum? Det kunne da sagtens være, at de ville synes, det var værd at gemme for eftertiden.
Det er det – og tak for informationen.
Nu prøver jeg igen. Jeg har også haft problemer på en anden WordPress-blog. Om det er fordi jeg nu sidder vi min stationære pc, eller problemet er løst, ved jeg ikke, hvis dette ryger igennem. Ellers opgiver jeg 😉 men som du har set, har jeg også lagt en anden kommentar under Vemmetofte.
Min morfar var i vinterhalvåret skovarbejder, og jeg husker vi var ude med varm mad og kaffe til ham nogle gange.
Det er ikke kun skovarbejderne der skulle holde sig selv med værktøj, det skulle tømrerne også, men man fik også udbetalt tillæg for brug af eget værktøj, i hvert fald i 80’erne og op til d.d.. Det kom, for nogle år siden, bag på mig, at frisørerne selv skal købe deres kostbare sakse.
Kommentaren her er gået igennem som vanligt.
Tak for informationen om at andre også skulle holde sig selv med værktøj. Det med frisørerne harjeg vist ikke hørt.
Jada! Fantastisk og meget interessant! Skovarbejde er et af de områder, hvor min barndoms teknik synes at være helt utrolig forældet, eller skal vi sige, præget af den første industrielle bølge. Man havde ikke motorsave, – tænk at skovarbejderne var imod dem! men man havde dog lastbiler, savværker, gode materialer til at lave save af (stålets historie tager vi en anden gang, ikke?!)
Det er beskæmmende, at skovarbejde var akkord-arbejde, hvor begynderen dårligt kunne tjene en ordentlig løn. Som Madame skriver er det godt at arbejdet i dag ikke nedslider kroppen som dengang.
Jeg ar hørt at de første motorsave var så vældig tunge, at de var vanskelige at bruge. Det gik bedre efterhånden som de blev lettere.
Ja, det kan undre at begyndere ikke kunne tjene en anstændig løn.