Ølsemagle Revle en dag i oktober

Det var dejligt vejr denne første søndag i oktober. Det førte os en tur til Ølsemagle Revle.

Ølsemagle Revle

Ingen tvivl om at efteråret har indfundet sig.

Ølsemagle Revle

Sandet var tungt at gå i, men det gik endda.

Ølsemagle Revle

I det fjerne kunne et stort skib ses gennem lidt dis.

Ølsemagle Revle

En enkelt sejlbåd var at se. Vejret måtte da ellers indbyde til at flere havde fået samme ide.

Ølsemagle Revle

En fisker havde sat en ruse mellem to pinde.

Ølsemagle Revle

Pludselig blev stilheden forstyrret af gåsekommunikation. Her er et lille udsnit af en meget stor flok gæs, der skulle være bramgæs. Det hørte vi i alle tilfælde en sige, som så ud til at have ornitologisk paratviden.

Ølsemagle Revle

Rosenbusken vidner også om efteråret med de modne, røde hyben.

12 thoughts on “Ølsemagle Revle en dag i oktober

  1. Kisser

    Der er så skønt ude på Revlen. Det minder mig en lille smule om kysten ved Vesterhavet.
    Jeg kommer der ofte, dog meget i vinterhalvåret, for jeg må jo ikke have hunden med i sommerhalvåret.
    Skønne og flotte billeder du viser.

    Svar
    1. Jørgen

      Ja, Revlen og Staunings Ø er dejlige steder at få lidt frisk luft – og afstanden er overkommelig.
      Tak.

      Svar
  2. conny

    Især skibsbillederne er utroligt stemningsfyldte.
    Morgentemperaturerne fortæller også, at det er godt på vej mod efteråret.

    Svar
  3. Ellen

    Ja, nu kan man tydeligt se rundt omkring, at efteråret for alvor er ved at indfinde sig. Det gør nu ikke noget – når vejret er som dette, er der jo ikke rigtig noget at være utilfreds med 🙂
    Jeg elsker at se de store gåseflokke, som der er vældig mange af lige nu.

    Svar
    1. Jørgen

      Det kan man, men nu ser det gode vejr ud til at slutte. Dejligt har det dog været i en lang sensommerlig periode. Jeg ser ikke mange gæs her i år, men fint var det forleden, og du bor jo i første parket til at nyde synet.

      Svar
  4. Donald

    Det var flotte billeder! Jeg tænker at nogle af de gæs kan have været her ved Holløse for et par uger siden. De flyver langsomt sydpå, og nogle gange vender de om eller flyver i zig-zag.

    Svar
    1. Jørgen

      Tak. Det er ikke lige tl at se hvor de kommer fra, gæssene, men her virkede det som de kom fra Sverige.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.