Midt i alverdens uendelige række af bedrøveligheder må man lede efter lyspunkter. Heldigvis er der mange.
Et af dem er, at vores gamle tulipan også i år er tidligere blomstrende end alle andre. Som den har været det hvert år siden 1978.
Uanset vanvittige terrorister og andre galninge, fortsætter tulipanen uanfægtet demonstrationen af sin styrke år efter år.
Der er virkelig mange lyspunkter nu. Knopperne på hækkene, haverne er smukke. Det er den tid på året jeg holder mest af.
Det er nemlig en dejlig tid på året.
Hvis man går rundt i sin have, er lyspunkterne legio.
Det er bare ude i den store verden, det kan knibe lidt med dem …
Det er de, og man kunne bruge lidt flere i den store verden.
Åh ja, og så læste jeg at de kristne kirker i Egypten er blevet bombarderet, det er så trist.
Så jeg fokuserer også som dig på de skønne lyspunkter omkring mig 🙂
Det er for meget, det der foregår af den art i øjeblikket.
Man må beskytte sig mod for meget påvirkning af den art – og have og hundehvalp er vedlegnede.
Flower power 🙂 Når verden er af lave, må vi fokusere på det nære for at føle, at fornuft og rimelighed råder. Når og hvis det nære også er tosset, er vi for alvor på den …
Jeg er så ganske enig.
Hver dag sine uhyrligheder; jeg kan snart ikke tage det mere. Hvad søren er det for en tid, vi lever i. Jeg synes snart ikke, det kan blive værre. Jeg er træt af terror, bomber, sult i Syd Sudan, hærgen af kristne kirker i Egypten osv.
Men en smuk tulipan lyser da lidt op i alt det mørke.
Det gør den, men jeg er enig i at det er for meget, alt det der sker. Jeg er i alle tilfælde begyndt at se mindre TV når noget sker, det må vel være en slags selvbeskyttelse.
Den er virkelig smuk. Jeg glæder mig over de løgplanter, som kommer op, og har efterhånden forstået at de skal have enten en græsbund eller et bed, hvor de får fred i det tidlige forår.
Ja, den fornøjer hvert år.