Marechal Foch kan nu spises

For en måned siden bloggede jeg om vores solskærm, som er Marechal Foch

Druerne var begyndt at skifte farve på det tidspunkt, og jeg antog, at der ville blive mange at spise, hvis solsorten holdt sig fra dem. Det gør solsorten ikke, men der er så mange, at vi vel kan høste 15-20 kg. De modner nu og vi er begyndt at spise dem. Det giver er fint tilskud til pensionen.

Det fremgår nogenlunde hvorfor druer til fremstilling af rødvin kaldes blå druer.

Marechal Foch

Det er en flot, moden klase, som måske nok kunne blive sødere hvis den ikke var blevet plukket, men druerne smager nu fint som de er.

Vindruer

Billedet giver en fornemmelse af hvor mange druer der faktisk er.

Druer og æble

Samtidig med at druehøsten er gået i gang, er James Grive nogenlunde moden. I går kunne vi således fylde 4 foldekasser med nedplukkede æbler.

Æblehøst

Det ser godt ud, æblet – og igangsætter nærmest en pavlovsk produktion af mundvand.

James Grieve Apple

Det bliver spændende at se hvad vi får ud af æblerne, måske en portion æblesmør.

11 tanker om "Marechal Foch kan nu spises"

  1. Inge

    Flotte frugter I høster.. Vores æbletræer har også båret helt vildt i år.
    Tilskud til pensionen..?? Sælger du ved vejkanten.. 🙂

    Svar
    1. Jørgen

      Ja, det har vist været et godt frugtår. Sælger ikke ved vejkanten. Genvinsten opstår ved at jeg ikke skal købe 20 kg vindruer i supermarkedet. Det samme følger af den gode æblehøst Så kan de penge der er sparet bruges til noget andet. Eller forrentes!

      Svar
  2. Madame

    Flot med så stor en vinhøst – og det kommer jo også fuglene til gode. Dine billeder fremkalder en pavlovsk produktion af mundvand. Jeg har prøvespist et af vores cox orange, men de er ikke modne endnu

    Svar
    1. Jørgen

      Prøvespisning er en god ide, så man finder ud af hvornår frugterne er på toppen. Kender du problemstillingen med den 11. flaske vin? Hvis man køber en kasse vin og prøvesmager og prøvesmager, så når man frem til at først den 11. flaske er på toppen og så gemmer man den 12. for længe fordi den er så god på det tidspunkt at den bliver kedelige. Så problemet med prøvesmagning kan være at man kun får få optimale smagninger. Forhåbentlig har du æbler nok til at undgå dette.

      Svar
    1. Jørgen

      Tak. Æblesmør har ikke noget med smør at gøre og der er ikke smør i, men det er en slags indkogt æblemarmelade med meget lidt sukker, som er let at smøre på brød. Der er mange informationer hvis ordet googles.

      Svar
  3. Donald

    Ja jeg var nu ikke i tvivl om hvorfor man kalder dem blå druer; det blågrålige skær indeholder også gærsvampe, og i gamle dage måtte vinbønderne forlade sig på at druerne selv “medbragte” gæringssvampene. Derfor var der så meget vin, som var dårlig.

    Gad vide hvornår vinbønderne egentlig begyndte at tænke lidt over, hvordan gærsvampe gør mosten til vin 🙂 For nogle år siden hed det sig, at franske vinbønder stadig “stak fingeren i jorden” eller vinden og lod naturen gå sin gang, mens californiske vingårde for længst havde overtrumfet naturen i både gæringsprocessen og finjustering af smagen efterpå.

    Svar
    1. Jørgen

      Jeg ved ikke hvornår vinbønderne begyndte at tænke over hvorledes gæren medvirker til dannelse af alkohol, men Pasteur fandt ud af. Jeg har i øvrigt set at nogle amerikanske vinbønder er begyndt at reducere mængden af tilsat gær for at udnytte vildgærens muligheder i vinfremstillingen.

      Svar
  4. Pia

    I har da også lidt til lageret i vinter. Æblesmør er godt, og det samme er kvædesmør, når den tid kommer.
    Kan I nå at spise de dejlige druer inden de bliver dårlige, eller skal der laves gele, tærter eller noget andet spændende?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.