Som det måske huskes fravalgtes købmanden, der skulle have 1 € for to bananer. Ved at gå lidt rundt i Garda fandt vi flere supermarkeder, der havde mere fremkommelige priser.
Efter turen til Verona besøgtes det vel nok største supermarked i byen. Efter at have fundet de få varer vi havde brug for, stillede vi os i køen ved en kasse bag en mand med en overfyldt indkøbsvogn. Som vanligt snakkede vi sammen, min kone og jeg, og pludselig skete følgede, idet den foranstående vendte sig om.
– Hello.
– Hello.
– Godaften.
Der fulgte en samtale på dansk og en god portion nysgerrighed blev aktiveret, idet hans danske var fint, men med tydelig accent.
Vi spekulerede på hvorfra i Danmark han kom, men kunne ikke rigtig greje det. Ergo var det nødvendigt at spørge, hvorledes det var gået til at han talte så glimrende dansk.
– Det hjælper når ens mor er fra København.
Det gjorde det, og han – navnet forblev ukendt – havde arbejdet i Danmark i perioder og havde nu en restaurant i Garda. Den hedder Bella Venezia og den skulle ligge bag det højeste hus på promenaden. Han syntes vi skulle komme og drikke et glas vin.
Vi ledte efter restauranten bag det høje hus, men fandt den ikke. Desværre – for det var en af de morsomme og gode oplevelser på turen at tale med Rico, som jeg siden har fundet ud af den halve dansker hedder.
Der er ikke andet at gøre end at køre til Garda til næste år og besøge Bella Venezia. Det må jo kunne lade sig gøre at finde stedet.
Det hjælper at google lidt. Der er en omtale af Ricos (eller Riccos) restaurant Bella Venezia på en side på dansk om Italien. Nederst er et kort, der kan hjælpe lidt til at finde stedet.
Du finder restaurantens egen hjemmeside her, Trattoria Bella Venezia. Adressen er Vicolo Del Pio 12, 37016 Garda VR.
Skulle du komme forbi, vil Rico sikkert blive glad for en snak på dansk.
Ej, hvor pudsigt, og hvor var det ærgerligt, at I ikke fandt frem til hans restaurant – bare han ikke har forstået det sådan, at I ikke havde lyst.
Bedre held næste gang, og skulle vi komme på de kanter, vil vi kigge indenfor og med glæde hilse Rico fra ham fra supermarkedet 🙂
Hils endelig – vi må se hvad der sker, man kan jo ikke vide om ruten fører os dertil igen.
Synd at I ikke fandt hans restaurant. 🙂
Det går nu nok, men jeg synes den fortjener lidt reklame.
Ærgerligt, men der er en næste gang, som du skriver, og hvem ved hvilke læsere, der kommer forbi Garda?
Det er altid med blandede følelser, vi møder landsmænd (eller semi-) på rejser. Måske skyldes det episoden beskrevet mod slutningen af denne side fra Venedig. Nå, men om ikke andet førte den til, at jeg smagte grappa for anden gang.
Netop. Jeg har med fornøjelse læst din historie om den noget grappapist, eller hvad sådan en dansker kan hedde. Det er jo rigtigt at man møder nogle. Vi har gjort det på restauranter og i bjerghytter, og man ved aldrig hvornår man møder en dansker. Derfor skal man gerne føre høvisk tale og passe på ikke at tale om andre og brug ord der let forstås internationalt.
Har du siden smagt grappa igen – eller for den sags skyld rest restprodukter fra vinfremstillingen andre steder.
Høvisk tale, netop! Ja, jeg har smagt grappa adskillige gange siden. Smag og kvalitet varierer lige så meget som for vin – der er de gode og bløde, og så er der dem, der burde sælges som afløbsrens.
Ja, bare de ikke renser for kraftigt i vort nedløbsrør.
De markeder sydpå er et eldorado, og det er let at blive fristet, men det skal jo også spises, da man ikke kan have det med hjem.
Synd at I ikke fandt Rico, men det gør I næste gang, nu har du jo lavet researchen.
Det kan tænkes vi møder Rico en anden gang – hans restaurant får vist i øvrigt pæne anmeldelser.