Jeg bor ved jernbanestrækningen kaldet Lille Syd. Den går mellem Roskilde, Køge og Næstved (og omvendt). I 1980erne, da jeg tog toget til arbejdspladsen i København, var der gennemkørende tog til og fra hovedstaden i myldretiderne. Det var dejligt ikke at skulle skifte i Roskilde.
I øjeblikket pågår sporarbejde et eller andet sted på Sjælland. Det medfører, at togene Nykøbing F. – København kører ad Lille Syd i nogle weekender. Hvor herligt at kunne sætte sig i toget og køre til København.
Det gjorde vi sidste weekend. Og gik en god tur. Vi kom forbi et hollandsk bogudsalg, enhedsprisen var 5 kr. Vi måtte lige se om der var en bog, vi ville købe.
Jeg faldt for “Rejse i Østrig” af Aage Dons. Bogen var udgivet i 1952 på Carit Andersens Forlag. På det etui bogen lå i stod at den kostede 125 kr. Det er der åbenbart ingen der vil give for den. Men 5 kr. Denne måtte jeg have, glad for at besøge landet, som jeg er.
Aage Dons rejste til Østrig med toget. Den første dag tog han nattoget til Hamborg. Herfra tog han næste aften nattoget til München, og den tredje dag nåede han frem. Det var kun få år efter krigen.
Da han nåede til Hamburg, viste det sig vanskeligt at finde et hotel, idet en mængde tandlæger var til kongres. Kongressister kalder han dem. Han glædede sig til lidt kaffe, og fortæller:
“Kaffen manglede de opstrammende Egenskaber, og da Værtinden senere viste sig (hun var i havblaa Shantungskjole og havde en udmærket korsetteret Skikkelse og en fyldig Barn, der henledte Tanken paa de i sydlige Lande saa udbredte Annoncer om Tryllemidler til Frembringelse af en “smuk og herlig Buste”), sagde hun med frygtindgydende Bestemthed, at alle Senge var optaget, at Hamburg var invaderet af Kongressister, det vilde blive meget vanskeligt. –“
I øvrigt lå der en seddel i bogen. Det ser ud til at den tidligere ejer har fået den for at melde en anden ind i en bogklub, således som det fremgår af billedet herunder.
Nu handler det om en tur til Østrig i lænestolen 15 år før Felbertauerntunnellen blev åbnet i 1967. Og tænke på at tage toget med en senior-rail-billet ad åre, når jeg ikke selv vil køre (eller fruen har sagt stop).
Herlig historie, Jørgen!
Takker, Bodil.
Der er intet som at rejse med toget til Østrig. Det har jeg selv gjort flere gange via München. Og jeg kan anbefale turen, det vil sikkert være en god tur med senior-rail-billet.
Nemlig, og har man ikke lyst til at køre i et stræk, står man blot af i Fulda midt på eftermiddagen, overnatter 200 meter fra banegården og kører videre næste dag.
Når man er 20-30 år virker verden som om den er ny og det er den rigtige tid, alting er enten fortid eller ikke-eksisterende fremtid – det er den tanke jeg får, når jeg hører at du læser om tur til Østrig før en Felbertauerntunnel.
Den følelse jeg havde ved at køre over Gotthard passet i 1966 var at dette var en moderne tid. Biler, serpentinesving, ikke vandrestier, heste og muldyr, men biler, benzinmotorer. Man tænker ikke at den tid også engang vil blive anset for en forlængst svunden fortid hvor man ikke havde en tunnel.
Jeg er også lidt forbavset, nej forarget, over at man skal betale for at køre over passet (i stedet for under, gennem tunnelen) men kan selvfølgelig godt forstå argumentet: Det er kostbart at redde bilister, som kører galt, og vedligeholdelse og snerydning (til langt hen på foråret) er heller ikke gratis.
God læselyst!
Donald, det er en spændende kommentar. Reaktivering af en god, gammel oplevelse om bjergkørsel og den ikke-eksisterende fremtid. Det var i øvrigt dengang enhver dansk bilist med respekt for bakker og bilens trækkraft i overlæsset tilstand, frygtede Kasselbakkerne. Utallige biler klarede den vist ikke, men din gjorde.
Tak – jeg glæder mig til at læse bogen.