I går lørdag skulle vi til 70-års fødselsdag. Den ældste i den nære familie blev 70 år. Det er min generation der således nu tager hul på at være 70 år. Jeg er den næste. Lidt underligt er det.
Fødselsdag blev hold i Sverige, og naturen viste morgenrøde igen. Jeg måtte et smut ud i den friske morgenluft på færgen – for at se dette:
Helsingborg ses i baggrunden.
Det er så underligt at tage hul på et nyt årti. Selv nærmer jeg mig de 50, og det synes jeg er meget sært at tænke på. Så har man det meste af livet bag sig.
Sikke smukke billeder du viser.
Det var ikke så mærkværdigt at blive 50 år, men det passede mig ikke at blive 60, hvorfor jeg besluttede at blive 100 år. Nu da 70 står for døren, er jeg noget i tvivl hvorvidt beslutningen er god. Det kommer an på mangt og meget – men det må vise sig. Generelt synes jeg det er ganske upassende at jeg snart er 70.
Tak for bemærkningen om billederne.
Smukke billeder du fangede på vandet..
Tak.
Fantastiske solopgange du viser i de sidste par indlæg.
Om din beslutning er god, er komikken til at vide, men man kan vel fortryde undervejs, som i næsten alt andet i denne verden. Man har jo kun et standpunkt til man tager et nyt 🙂
Tak, ja, heldigvis ejer jeg mine beslutninger og ikke omvendt.
Det er meget smukt. Og det er meget mærkeligt, at vores generation nu “tager fat på at være 70”, som du siger. Jeg kan ikke vænne mig til det og tænker at der må være noget galt, en underlig frustrations-fornemmelse.
Men med passende markering af mærkedage føles det bedre. 🙂
Faktisk synes jeg ikke om tanken om at blive 70, men virkeligheden bevirker det jo – og jeg må blot tilpasse mig den. Men lad os bare brokke os over dette underlige fænomen.