I nogen tid har jeg tænkt jeg skulle lave en videoblogpost, en såkaldt vlog. Der var nogenlunde lys ind advinduet i dag – så derfor blev det nu.
Den er aldeles uredigeret – og jeg ser frem til de kommentarer dette lille eksperiment måtte afføde.
I nogen tid har jeg tænkt jeg skulle lave en videoblogpost, en såkaldt vlog. Der var nogenlunde lys ind advinduet i dag – så derfor blev det nu.
Den er aldeles uredigeret – og jeg ser frem til de kommentarer dette lille eksperiment måtte afføde.
Waugh siger jeg bare, det er der rigtig mange muligheder i! Det var spændende at opleve dig live, på den måde får man meget bedre indtryk af dig som person. Du gjorde det godt, og det lykkedes dig at tale hele tiden uden at jeg kom til at kede mig. Jeg bemærkede, at du næsten ikke blinkede med øjnene, var det med vilje, eller blinker du bare ikke ret meget?
Jeg tror også der er mange muligheder heri – og det må vise sig hvad jegfinder ud af. Det er ikke med vilje jeg ikke blinkede, men jeg er ikke særligt bevidst om det.
Hvor morsomt!
At få ansigt på. Ikke at du er grinagtig eller noget i den retning, men det er underligt at have læst folks ord længe og så pludselig sætte ansigt på.
Det er vel lidt som et blogtræf, bortset fra det er envejskommunikation i øjeblikket.
Det ville være en anelse svært at opretholde en semianonym blog hvis jeg begyndte på at vlogge – men hvorfor ikke – jeg har leget med tanken indimellem; det er svært altid at få budskabet rigtigt ud over skærmen uden mimik og tonefald.
Men alt i alt er det en god start på en vlog du har lavet der Hr. Carlsen!
Heldigvis kan man gøre som man vil her, men jeg kan god se det er vanskeligt at opretholde en semianonym blog hvis man vlogger. Omvendt vælger man selv sit emne. Jeg har tænkt lidt over det med mimik og tonefald, og indser at jeg ikke er særligt smilende eller mimikrig og at tonefaldet er noget monotont. Kan måske lærer mig noget andet. Bortforklaringen kunne være at det er vanskeligt at tale med den tonekraft jeg ofte taler med, når man sidder foran en skærm med et kamera på. Det kan dog være et emne for en kommende vlog.
Hvor var det altså hyggeligt at ‘snakke’ med dig – på trods af din rodede baggrund 🙂
En vlog er et helt nyt begreb for mig, og jeg vil sandsynligvis aldrig prøve at følge op på dit eksperiment. Du gjorde det rigtig godt, men jeg ville først skulle skrive et manuskript, tror jeg, for ikke at kvaje mig alt for meget i mine verbale udgydelser.
Kong Mor har dog helt ret i det med nok især tonefaldet, men det er jo også en kunst at lære at udtrykke på skrift.
Et godt resultat af dit forsøg, må konklusionen være – er det noget, du vil fortsætte med, tror du?
Jeg tror der følger flere vlogindlæg og jeg håber ikke at skulle bruge manuskript, idet jeg så ikke tror det vil virke.
Hej Jørgen! En udmærket baggrund – et hyggeligt arbejdsrum med tilsyneladende spændende billeder, så det distraherer ikke, mens du taler.
Kunne det være begyndelsen til en række daglige (?) indlæg – en mundtlig gengivelse af tidligere skrifter om bl.a. ledelse o.l.?
Hej fra BB
Det har jo allerede nu vist sig ikke at blive til en daglig vlog, men jeg ser muligheder, bl.a. det du nævner og måske den om totalkommunikation.
Vlog er et helt nyt begreb for mig. Jeg havde ingen problemer med at holde mig koncentreret under hele “samtalen” Faktisk så hører (følger) jeg bedst samtalen, når jeg holder øjen- og mundkontakt. Jeg bemærker ofte, at dem jeg taler med, fremmede eller særdeles kendte, kigger væk, uanset om det er dem eller mig der taler. Hvorfor har folk svært ved at kigge på hinanden når de taler? Det må du kunne give svaret på 🙂
Jeg bemærkede at synkroniseringen af tale og mundens bevægelser ikke passede sammen, men den teknik kan vel også forbedres? Det var rigtigt hyggeligt at møde dig.
Minfar sagde til mig at jeg skulle se på folk når jeg talte med dem. Sådan gør jeg stadig, men at se væk kan nu også have at gøre med man skal finde frem til hvad man vil sige, jvf. NLP og repræsentationssystemer. Man leder lidt efter svar forskellige steder i hjernen og det viser sig ved øjenposition. Der findes selvsagt også mennesker der ikke kan se andre i øjnene.
Jeg må se lidt på det med synkroniseringen, men jeg ved ikke om jeg kan gøre noget ved det.
Jeg vil ha mer.
Javel, skal ske.