Min mormor og morfar blev gift for 110 år siden

Det er den 24. november i dag. Det er en af de datoer i løbet af året jeg husker.

Der er tre grunde til det.

Min mor og far blev gift den 24. november 1940. Hvorfor de valgte den samme dag som min mormor og morfar var blevet gift, ved jeg ikke, men det gjorde de.

Ferderik og Marie 24

Min mormor og morfar blev gift den 24. november 1904. Det er 110 år siden i dag.

Jeg husker da de havde guldbryllup den 24. november 1954. Nu om stunder stiller man et stort telt op, hvis der ikke er plads på anden vis. Dengang stilledes en “bygning” af træ op på gårdspladsen. Den blev vist kaldt en bungalov. Det gav en anderledes lyd, når man løb på gulvet, samtidig med at det gyngende gav sig en smule. Det varede i øvrigt et par dage at afvikle alle festlighederne i anledning af 50-året for deres giftermål.

Den 24. november erindres også fordi det er min morfars dødsdag. Han døde i dag for 50 år siden. Og det var, som det kan regnes ud, ikke i et eller anden tilfældigt år, men såmænd den dag Frederik, som han hed, og Marie, som hun hed, kunne fejre deres 60-års daimantbryllupsdag, altså den 24. november 1964.

Han havde kun været syg de sidste 14 dage og det må i øvrigt have været en noget speciel oplevelse for de mennesker, der kom for at ønske tillykke med diamantbrylluppet at erfare, at min morfar var afgået ved døden selvsamme dag.  

Tags:
Forrige post

Insekthoteller

Næste post

Fjenneslev Kirke

Comments

  1. Svar

    Sikke et dejligt billede – man kan læse en masse ud af det, og den 24. november er altså en særlig dag i jeres familie. Frederik og Marie er gode, gamle navne, som er blevet moderne igen.

      • Jørgen
      • 25. november 2014
      Svar

      Ja, det er dejligt at billedet er bevaret. De ser måske en anelse benovede ud.

  2. Svar

    Ja hvis ikke folk vidste i forvejen, at han havde været syg, så var det ikke så mærkeligt at de blev overraskede.

    Jeg sender ham en tanke.

      • Jørgen
      • 25. november 2014
      Svar

      Det vidste de nok, men måske ikke at det var sådan fat.

    • Eric
    • 24. november 2014
    Svar

    Ja, der er noget ved datoer og tid, som maner til eftertanke og vækker minder. Især da som i dit tilfælde med alt det, der skete den 24. Det får mig til at tænke på, at om en måneds tid er det 36 år siden, min lille lyse sambo flyttede ind og fik sit navn på døren.

      • Jørgen
      • 25. november 2014
      Svar

      Ja, det er sådan set meget godt at holde fast i datoer og tænke lidt på hvad der er sket tidligere. Min datter med familie har i øvrigt fået en lille ny hund netop den 24.
      Det er en rum tid du og din lille lyse sambo har haft navne på samme dør.

    • Ellen
    • 24. november 2014
    Svar

    Der må være noget med den 24. november. Min mor blev født på den dato for nu at lægge endnu en begivenhed til de mange du nævner.
    Lidt uheldigt, kan man vel godt sige, at din morfar ikke klarede den bare en enkelt dag til …
    Jeg kan godt huske ‘bygningen af træ’ til de store fester – jeg elskede at være med til at pynte de grimme vægge med bøgegrene – hvis årstiden ellers var til det, men var den åbenbart, for det er det, jeg husker.

      • Jørgen
      • 25. november 2014
      Svar

      Der kan man se. Han havde åbenbart ikke kræfter til at klare livet en dag mere. Ja, de var egnede til at holde fester i, de gamle træbygninger.

    • Pia
    • 24. november 2014
    Svar

    Det er nogle pudsige sammentræf og nogle bevidste valg. I min jagt på slægten har jeg også mødt en del sammenfald, men historierne om hvorfor valgene er truffet, kan man desværre ikke finde. Det kunne ellers være meget sjovt.

      • Jørgen
      • 25. november 2014
      Svar

      Ja, det psykologiske aspekt, valget af sammenfald, kunne være interessant nok at finde, men man får ikke spurgt i tide eller glemmer svaret.

    • Inge
    • 24. november 2014
    Svar

    Der er ikke noget at sige til at det er en dato du husker.

      • Jørgen
      • 25. november 2014
      Svar

      Nej, det er let nok at huske denne dato, hvis man ellers giver sig af med at huske datoer.

  3. Svar

    Pludselig ser jeg at du har kendt din morfar – i mindst 10 år (sikkert mere, vi er begge fra 40’erne) Kan du huske nogle af dine oplevelser med ham?

      • Jørgen
      • 26. november 2014
      Svar

      Jeg var 21 år da han døde. Når jeg tænker efter husker jeg utallige situationer med ham. Jeg har lært at luge roer, flytter køer, fodre grise, stille neg op, stikke dem op på vognen, tærske, køre med mælk, køre til mølle – og se og høre ham tromme med fingrene som han gjorde da han var garder i 1898. Jeg har set ham læse Østsjællands Folkeblad så koncentreret at han ikke kunne råbes op. Avisen blev lagt på lokummet og brugt også efter opfindelsen af 00. Jeg har set ham sove til middag med støvler på ragende ud over kanten på sofaen. Jeg har slagtet gris med og set ham spise blodpølse. Jeg har kørt i jumpe – og sikkert mangt og meget mere. Og det har været godt.
      Tak for spørgsmålet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *