Mindestenen i Snoldelev og Gudernes Stræde

I forlængelse af forrige indlæg og kommentarerne derunder, skal her vises et andet sted på Gudernes Stræde, nemlig Mindestenen i Snoldelev fra 1915.

Denne sten står nok så fint ved den vestlige indgang til Snoldelev. Ved siden af den står en af de mange egepæle langs Gudernes Stræde. Der er hele tre tekster på den.

Først ses stenen herunder. Klikkes på den skulle der komme et større billede ud af det.

Mindestenen i Snoldelev

Her er de tre tekster, der burde være læsbare.

Gudernes Stræde

 

Gudernes Stræde

Gudernes Stræde

Forrige post

En tur til Vemmetofte med børnebørnene

Næste post

Snoldelev ends here

Comments

  1. Svar

    Hvis man klikker på billedet af mindestenen i Snoldelev fra 1915 (det første billede) får man ved første klik stenen vist i lidt større udgave. Klikker man igen, får man at vide, at den nu vil skifte til fuldskærmsvisning, dette sker dog ikke. Jeg prøvede et par gange, men kunne ikke få det til at fungere.

    Dine tre tekster er fint læsbare.

    Det er så positivt, at der er gjort et stykke arbejde for at fortælle historien også den historie, der ligger meget langt borte.

      • Jørgen
      • 14. oktober 2013
      Svar

      Jeg kunne godt få billedet til at blive stort.
      Ja, det er fint, at nogen har gjort en indsats, så man kan lære noget undervejs.

  2. Svar

    Atter er af de steder i nærområdet, man (jeg) overhovedet ikke kender. Typisk. Men altså ikke typisk for dig 😉

      • Jørgen
      • 14. oktober 2013
      Svar

      Hvis du vil se stenen er den et par hundrede meter fra Roskilde-vejen mod Snoldelev. Jeg tror nu ikke man kan se det hel, så det er givet vis ikke typisk.

  3. Svar

    Jeg kunne fint læse stenen i stor gengivelse (og stor skærm) og kunne se, at den er et minde om en sten, som blev fundet i 1780, 233 år siden 🙂

    Det er godt at der er lidt historie på stien, det er alle tiders oplevelse. Hvis jeg kan få min søn til at gå med, ville jeg gerne tage turen.

    De må have haft en idé om smitte, siden de begravede dyrene for sig selv, dybt. Jeg har læst flere steder, at man allerede i 1720-30’erne vidste, at malkepiger ikke fik kopper og at man kunne gætte, at forklaringen var at de var beskyttet mod sygdommen fordi de havde rørt ved køer, som jo kunne have en afart kopper. Jeg ved ikke så meget om det, men historien om hvorfor det først var Pasteur, som kunne overbevise alt folket om at der var tale om mikroorganismer, er både rørende og oprørende. Der er et syngespil af en dansk komponist, Pasteur & Jupille, som handler om historien om den stakkels hyrdedreng med hundegalskab, som Pasteur håbede at kunne kurere – og det lykkedes.

      • Jørgen
      • 14. oktober 2013
      Svar

      I skal nu nok sætte et par dage af til at gå tuen, hvis det er det I vil.Ellers bare en udvalgt del af Gudernes Stræde.
      Man må jo efterhånden have fået ideer om sammenhænge som forudsætning for at nye opdagelse kan gøres. Men man har også fundet ud af, hvad der skal til for at mindske generne ved det man ikke ved hvad er. Faktisk er det meget spændende at følge – og det foregår den dag i dag.

  4. Svar

    Spændende med lidt historie på stien! Jeg er meget imponeret over, at en hvidtjørn kan blive så gammel, og historien om den er gribende.

      • Jørgen
      • 14. oktober 2013
      Svar

      Ja, der skal ikke så meget historie til at fortælle ikke så lidt.

  5. Pingback: Til fods til hovedstaden | Kort og godt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *