Det er varmt for årstiden, forstår man. Gråt og trist vejr er nu ikke ualmindeligt i december. Det skal ikke hindre en tur frem og tilbage.
Forleden tog jeg billedet herover. Mellem den grønne mark og træerne befinder Ramsødalen sig. Det er ganske umuligt at få øje på tårnene i Roskilde.
Da jeg gik samme tur i dag, faldt mit blik på denne gule blomst. En mælkebøtte i fin form forekommer ikke at være et almindeligt syn i december. Mon den har taget fejl af årstiden?
Begge billeder er taget med mobilens kamera.
Der vejr er ikke til at regne med eller forstå sig på, hverken som menneske eller plante. man må bare prøve stikke hovedet frem og se hvad der sker. På denne årstid kan alle blomster glæde.
Vi stikker hovedet frem og ser hvad der sker – og glæder os over mælkebøtten i vejkanten.
Ret fantastisk! Noget tyder på, at det er temperaturen og ikke årstiden som sådan, der betyder noget for i alt fald visse planter.
En mælkebøtte i en ualmindelig trist december er selvfølgelig et opløftende syn, men jeg ville nu foretrække noget sne til at lyse op.
Ja, det var lidt overraskende. Vi trænger til lidt sol, lidt frost og meget lidt sne, så vi kan få lidt mere lys.
Hellere mælkebøtter end sne til mig!
Det vil blive første gang, jeg kan sætte roser fra haven på julebordet. Medmindre frosten kommer og tager dem inden, men det er der vist ikke noget, der tyder på.
Vi håber naturen klarer sig. Ja, det er ret fantastisk at roserne stadig blomstrer og kan sættes på julebordet.
Ja, det er i sandhed en særlig december. Jeg kan ikke huske at have haft så høje temperaturer i december. Og endnu savner jeg ikke sneen og kulden.
Har lige set det er 48 år siden man sidst havde 13,6 gr. Det er dejlig mildt at være ude.
Forleden var der også et billede af en to-års bøg, der havde foldet sine to blade ud! 🙂
Der er gang i naturen lige nu – vi må snart finde plæneklipperen frem igen.