Nøjsomhed

ABC Scandinavia er nu nået til N – i anden runde.

Nældens takvinge – en sommerfugl – har været emne til N. Næstekærlighed er en mulighed (husk at betale til de tørkeramte í Afrika på lørdag), men af en eller anden grund er valget faldet på nøjsomhed.

Kontrasten til nøjsomhed er muligvis forkælelse. Tænk blot på de stakkels nordjyder, der er så vældig fornærmede over at skulle benytte de genindsatte, gamle MR-tog til DSB får styr på IC3 og IC4, der ikke yder efter hensigten.

Vi sjællændere, der dag ud og dag ind benytter MR-togene på Lille Syd (banen Roskilde – Køge – Næstved og omvendt (eller omvendt)), er afgjort nøjsomme. Vi klager ikke over at skulle skifte for at komme til København. Vi er bare glade for at toget kommer uagtet dets larm og disellugt. Og så har vi udsigt til, at der ikke sker nogen fornyelse før den nye bane København – Køge – Ringsted tages i brug.

Vi kommer ikke i fjernsynet af den grund. Nøjsomhed er en dyd.

Se på billedet herunder (fra Gosausøen i Østrig), hvorledes naturen på fineste vis illustrerer såvel nøjsomhed som det at leve på en sten:

IMG_2670

Her er linket til andre deltageres nøje udtænkte nord.

6 tanker om "Nøjsomhed"

  1. Ellen

    Tankevækkende, at du modstiller nøjsomhed med forkælelse – jeg ville umiddelbart have nævnt grådighed.
    Ikke, at jeg ikke er enig med dig – du kom med en glimrende illustration til/forklaring på dit ordvalg.

    Svar
  2. Anna Marie

    Jeg kunne ikke finde på et emne med N, men burde selvfølgelig have valgt Nøjsomhed, for i virkeligheden elsker jeg det begreb. Det er befriende at konstatere, hvor lidt man i grunden har brug for.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.