NULLA REGULA SINE EXCEPTIONE

Impromptu for en Præmie i et Selskab.

Jeg havde netop lært at gaae,
Og var omtrent saa stor, som saa –
Da een af vore Nabopræster
For Penge blev min Skolemester.
Jeg troer, der blev hvert Aar betalt
For Kost og Lærdom, alt i alt –
Dog hvad jeg kostet har min Fader,
Jeg troer mig Læseren tillader,
At jeg med Taushed gaaer forbi,
Helst da det ingen Deel har i,
Hvad jeg ham vil fortælle siden.

Som før er sagt, saa var jeg liden;
Men (Skam at tale selv derom)
Fornuft hos mig før Alder kom.
Jeg engang en Samtale hørte,
Som Præsten og hans Kone førte,
Og strax begreb jeg den min Siæl.

I Aften traf det sig ret vel,
At jeg erindrede den samme.
At jeg ei skulde staae lil Skamme
Ved disse Priismaterier,
Som sysselsætter en og hver.
Som knyttet Næve til et Øie,
Sig til Opgaven netop føie
De lykkeligen giemte Ord,
Som udaf præstefolker foer.

Nu skrider jeg til selve Sagen –
Nu ingen Hosten! ingen Bragen!
Nu hver Tilhører tee sig taus,
Og agtsom høre paa mit Snaus!

Hver anden Dag min Præstes Kone
Var stemt i den umilde Tone.
Jeg tvende Dage ei paa Rad
Saae hende nogensinde glad,
Og ei i Rad jeg tvende Dage
Saae hende opbragt mod sin Mage.
Aarsagen, skulde jeg fast mene,
Var den, hun sov saa godt som ene
Hver anden Nat; thi Rygtet gaaer,
At Præsten var halvhundred’ Aar.

En Morgen, som vi allesammen
I Huset vented’, at Madammen
Var blid (fordi det var den Tour),
Hun meer end nogen Tid var suur.
Hun hvisked’ ind i Præstens øre
Et Sprikvort, jeg ei kunde høre –
“Natura,” svarede min Præst,
“Paucis, Madam! contenta est!”
Paa Dansk, mit Guld! om du vil vid’et:
“Naturen nøier sig med lidet.”
Hun sagde, ganske spodsk og suur:
“Gid Fanden være jer Natur!”

Johan Herman Wessel har herover givet sin muntre øjebliksskildring af udsagnet “Ingen regel uden undtagelse”

Tags:
Forrige post

Motiver fra stationen

Næste post

Aprilsvejr

Comments

  1. Svar

    Ja og så ved man at det trods alt ikke er størrelsen, men gørelsen, det kommer an på. Det vidste Wessel måske ikke. 🙂

      • Jørgen
      • 28. april 2016
      Svar

      Det er det, der er sagen. Hvis altså ikke det er den sproglige elegance, der er det.

      1. Svar

        Ja, elegant og flydende, vittigt uden at være plat. 🙂 Så måtte Wessel jo bruge udtryk, som blev forstået.

  2. Svar

    Ja, han var en skælmsk herre, den unge Wessel.
    Man skal kun tage sig en ung kone, hvis man evner at leve op til kravene 😉

      • Jørgen
      • 28. april 2016
      Svar

      Det var han. det skal man.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *