Om et par uger afløses 2015 af 2016.
Det får mig til at tænke på, om det dog skulle kunne lade sig gøre at producere de af året mulige indlæg, der ikke er skrevet endnu og på denne måde få dem ud af hjernen. Så den er klar til næste år. Her udstedes dog ingen garatier.
Herunder følger tre billeder fra haven. De er taget 7. og 8. november. Da det stadig var næsten-sommer.
Denne lille skål hindbær plukkede jeg til mit barnebarn, der var på besøg. Efter snevejret den 21. november var det slut.
Solen kunne på det tidspunkt stadig få disse lavatera til at folde sig ud. De blev dækket af sne nogle uger senere, men da den var smeltet var bladene stadig grønne og de blomstrer stadig.
Et blad på kvædetræet havde antaget efterårsfarver. Her er det fotograferet i modlys.
Det er nogle lækre hindbær! Og smukke billeder, bladet i modlys er smukt.
Jeg tror det er en god idé at samle op, måske ville det endda være rimeligt nok at gøre det, både hver måned og hvert år.
Jeg har prøvet at skrive lidt om hvad jeg synes er de vigtigste ting at huske for at glædes over dem og for ikke at ende med at sige, at tiden er “fløjet” afsted. En af de sjoveste ting i år er, at jeg fik synet min søns gamle bil – den kører så fint trods fremskreden alder. – Men der er også andre kategorier: Familie, kreativ indsats, havemands-erindringer og smukke ture.
De var ganske glimrende, de røde hindbær.
Dette med at samle op kan også betyde “at gøre sig klart” – og ser man tilbage på bloggen og hvor man ellers har sine erindringer, skal det nok vise sig, at der er mangt og meget man har været godt tilfreds med at have beskæftiget sig med.
Så når vi synes decembervejret er lidt tungt, kan vi jo bare besøge vores billedsamling.
Fint at den gamle bil kører fint.
Ja for Søren nogle dejlige hindbær; man skulle tro, billedet var fra en sommerdag. Global Warming siger jeg bare.
Jeg kender godt det med, at et eller flere blogindlæg kan ligge i baghovedet og lure. Måske er der for lidt i dem, til at de kan blive til et rigtigt indlæg, men de ligger der alligevel, og de kan være svære at komme af med.
Det skule man. Måske har det med klimaforandringer at gøre, måske er det blot fordi sorten hedder Autumn Bliss.
Det er nemlig godt hvis man kan få tømt hjernen af og til. Nu må vi se hvorledes det går med mit forehavende.
Tænk, at det er novemberbilleder! Usædvanligt lækre hindbær – jeg håber, barnebarnet var tilfreds.
Jeg ville gerne have skrevet mange flere blogindlæg, men de røg ud af hovedet, inden de nåede tangenterne, mest fordi “nogen” har lagt min kalender ned her i december måned.
Barnebarnet var ganske tilfreds.
Vi må prioritere – og nogle gange hjælper andre os med det. Håber kalenderen kommer på højkant igen.
Det er de samme hindbær jeg har. En fantastisk sort, synes jeg. Jeg har lavet nye planter i pr, og de er også plantet i silende regn. Arbejdet må jo gøres når jeg har fri, og mens det stadig er lyst.
De indlæg hober sig op, også her. Jeg må ryste nogle af dem ud af hovedet, da det ikke er muligt at nå alt det jeg gerne vil.
Heldigvis er vi ikke forpligtede til at skrive blogindlæg, men gør det ganske frivilligt. Det må jo så være som det er. Klipper du dine hindbær ned, så du ikke får bær på sidste års skud først?
Ja det gør jeg altid. Den sidste nedklipning foretager jeg mig om foråret, så jeg ved hvor de nye skud sådan ca. kommer op
Tak.
Jeg er meget imponeret over, at du stadig har lavatera i blomst, selv om vi fik sne for nogle uger siden.
Ja, det var sjovt at se at de dukkede fine og hele frem da sneen smeltede.
Uhmmm friske hindbær.. imponerende at man stadig kan hente en håndfuld i starten af november.
Der var faktisk mange hindbær længe i år.
Hyggelig opsamling – jeg synes tit, det er svært kun at holde sig til ét emne, sår man skriver 🙂
Enig i at det kan være svært kun at holde sig til et emne. Måske skulle jeg skrive om flere ting og sager og ikke vente. Det må vise sig.