I slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 60’erne, var vi på campingferie nogle gange.
Derom er der materiale i samlingen af gamle billeder og tekster til et eller flere mere omfattende indlæg engang, men her følger et enkelt billede jeg lige har scannet.
Chaufføren, min far, har taget billedet et eller andet ukendt sted, jeg sidder foran og min bror, en fætter eller en kusine samt min mor sidder bagi.
Bilen var, som det ses, tungt lastet – med 5 personer og det nødvendige udstyr til en uges campingliv.
Bagagerummet var fyldt til bristepunktet, det store 8-mands-telt var smækket op på tagbagagebæreren og surret fast. De kraftige firkantede træteltstænger stikker bagud. Jeg mener at huske, at ferierne ofte indledtes med en punktering, hvilket vist ikke er så overraskende.
Tankerne ryger straks tilbage til mine egne campingture som barn. Vores Morris 1000 var også læsset til bristepunktet til fem personer. Et enkelt år, havde vi endda min mormor med også. Der var fyldt godt op på bagsædet, hvor vi sad på dynerne og hovedpuderne. Det var det eneste sted, der var plads til den slags bagage.
Den ferie, har jeg tit tænkt på at skrive om. Måske sker det en dag!
Det var da fint jeg med det lille indlæg kunne aktivere gode minder fra gamle dages gode oplevelser. Jeg må hellere se at få gang i bearbejdningen af nogle af min notater og kombinere dem med billeder.
Jeg var som barn temmelig misundelig på de af mine kammerater, som sammen med deres forældre tog på campingtur, for det har mine forældre aldrig haft lyst til.
Især da det blev mere almindeligt med campingvogne, men aldrig for os. Da mine forældre fik råd til ferier, ville min mor også have ferie, hvilket indebar, at hun ikke skulle røre en finger for at fodre familien af.
Der er jo ikke så meget at gøre ved det, men nutiden har vel budt på en vis kompensation for mangeltilstanden dengang.
Du sætter minder i gang. Ofte blev ferierne brugt på at besøge den store familie rundt omkring i Danmark, så der boede vi ikke så meget i telt. Men jeg husker stadig ferien til Mayrhofen, hvor min mor tog et tyskkursus og min far passede min lillesøster og mig, jeg var vist ikke mere end 6 år.
Minder er gode at have. Det var nu ikke mange år vi var på ferie. Det kunne ellers have været god inspiration at have besøgt Zillertal. Det lyder som ferien gjorde betydeligt indtryk på dig dengang.
Gamle billeder vækker gamle minder, og de kan også sige noget om tiden, fx var biltypen meget almindelig dengang. Vores campingerfaring indskrænker sig til en efterårsuge i Vejers for mindst 30 år siden, hvor vi sammen med et vennepar havde lånt en campingvogn. Det regnede næsten uafbrudt, så vi spillede kort.
Derfor er det godt at have gamle billeder til at vække minder med.
Campingferie i regnvejr er vel ikke så inspirerende, men sådan kan det jo gå. Heldigvis har der vist sig gode alternativer-
Åh Jørgen
Det er bare et skønt indlæg; se bare hvor det vækker minder hos os alle.
I ca. 69 eller 70 (i hvert fald mens min far levede) var vi også på camping. Jeg husker, at vi havde lånt campingudstyret af underdirektøren. Vi skulle nok se om det var noget for os. Og det var det ikke – ikke for min far og mig. Vi hørte bare ikke u det segment.
Jeg tror vi enten var ved Henne eller Vejrs, og jeg husker, jeg ikke forstod badereglerne.
Som voksen har jeg holdt de skønneste telture i Italien, Æstrig og i den omegn
Ja, det er sjovt at se hvorledes erindringer aktiveres.
Det er ikke altid camping er lige sjovt, og jeg er da heller ikke kommet efter det senere i livet. Men ferier i lejligheder i Østrig kan jeg godt tale med om.
Ja jeg husker også at camping var ved at komme frem. Jeg havde et usselt telt uden bund, men en sommerdag kunne det såmænd være godt nok.
En sidebemærkning: Det er en pæn bil.
Telt uden bund – regnvejr var vel ingen god ide.
Jeg har vist aldrig tænkt på bilen som pæn, men jeg husker en vis stolthed over at vi fik bil. Og den er også pæn.