Et foretagende, der kaldes SwipBox havde jeg ikke hørt om – eller lagt mærke til – før i dag. Jeg opdagede det fordi der var en stor reklame fra Salling.dk i avisen. Her fremgik det at man kunne få leveret varer bestilt i dag og i morgen ganske gratis med eller til SwipBox. Og da der i annoncen var et par vine (Alsace Pinot Blanc og Gris) jeg godt kunne bruge til frikadeller o.l., måtte jeg naturligvis se nærmere på hvad den leveringsform går ud på.
Jeg kan ikke lide at vente på pakkeposten. For meget af min opmærksomhed rettes mod at høre efter hvornår posten kommer, og det har jeg ikke lyst til. Derfor kan jeg godt lide GLS, der giver mulighed for at afhente pakker i nabobyen, og nu også på herværende postkontor (sådan et har vi faktisk i min lille udkantsby i Roskilde, hvorimod folk i Roskilde må stå urimeligt længe i kø i et supermarked for at kunne blive betjent af en person, når man har et postalt ærinde, der kræver det).
Nå, men det viste sig at mine 12 flasker vin ganske uden beregning leveres med og/eller til SwipBox i Netto i nabobyen. Ganske vist har jeg ikke – endnu – lagt mærke til boxene i butikken, men jeg har heller ikke haft behovet. Så når jeg får en melding om, at pakken kan afhentes, må jeg se om jeg kan finde ud af at betjene boxen, så den kan frigøres til brug for andre. Smart synes jeg faktsik det er.
Billedet af den japanske kvæde i blomst har intet med det øvrige indhold at gøre.
Der er ikke noget at sige til, at PostDanmark har problemer, når der findes bedre og mere fleksible alternativer. GLS-‘kontoret’ tager det heller ikke så tungt med postkontors-åbningstider – man kommer bare og henter det. Har tanken åbent, kan man få sin GLS-pakke.
Swip-box kender jeg – endnu – ikke, men det kommer nok også.
Ja, det er nødvendigt at tilpasse forretningen – eller går det som med Daells Varehus.
Det lyder smart – jeg har kun kort læst om SwipBox, men har ikke fået sat mig nøjere ind i, hvad man gør. Og der er nemlig ikke noget så irriterende som at vente på, at pakkeposten kommer.
Dejligt billede du har taget! Jeg har også været på fotojagt i de japanske kvæder i dag.
Ja, jeg syns også de lyder smart. Nogen har fået en god ide.
Tak.
Det lyder ski smart.. 🙂
Det lyder som en god ide at kunne hente pakker hvor an køber ind.
Sort tale for mig. Der er vist noget, jeg skal sætte mig ind i – det er jo ikke alt, der kan downloades digitalt.
Heldigvis er vin endnu ikke blevet download-able. Som nævnt synes jeg det er en smart løsning på et praktisk problem, som også indebærer at pakken ikke skal leveres et par gange, som man også ser.