Når man forsker i sin slægt, er omhu vigtigt. Uagtet dette vil fejl vise sig. For at mindske fejl er det vigtigt at kontrollere kilder, og er man i tvivl, må det være en selvfølge, at man leder efter yderligere dokumentation.
Et par af mine 3 x tipoldeforældre er Peder Andersen og Ane Sophie Pedersdatter. Det gode spørgsmål er om Ane Sophie er gift med Peder Andersen, Peder Andersen eller Peder Andersen. Men først må der styr på Ane.
Det har taget sin tid at finde hendes fødsel, men det er lykkedes. Hun døde i Nyby i Tureby sogn (syd for Køge) 22. august 1831, hun er husmand Peder Andersens enke og døde i en alder af 66 år.
Hun var ikke at finde i folketællingen 1787 i Tureby, men i 1801 boede hun med sin mand og to børn, Marie og Anders, i Klokkerhuset i Tureby. Hun var blevet gift i 1796 i Freerslev sogn (se øverste billede). Marie var født i det sogn og Anders i Tureby.
I slægtsprogrammet MyHeritage finder man naturligvis også Ane, og måske er det her jeg har fundet ud af, hvor hun blev gift, men det er også her, man ser forskellige opfattelser af fødested. Hun er angivet født både i Tureby sogn og i Sønder Dalby sogn. Måske beror det på gætværk, idet hun ikke findes i disse sognes kirkebøger omkring 1766. At hun heller ikke findes i Freerslev sogn og Terslev sogn er mere overraskende, når man finder ud af, at hun boede i Høsten Torp, en lille bebyggelse som deles mellem de to sogne.
Løsningen fremkom ved at læse hvem forloverne ved trolovelsen eller vielsen var. Den ene, Bent Hansen, hørte til manden, idet han var blevet gift med Peder Andersens mor efter hans fars død. Den anden var fra Haslev (som blev stavet uden v). Og selvfølgelig var hun født i Haslev sogn i 1767, idet hun blev døbt i kirken 1. marts 1767. Faderen var Peder Andreasen og moderen Sidsel Larsdatter.
Så er Ane Sophie Pedersdatter nogenlunde på plads. Hvad så med manden, Peder Andersen? Var det den Peder, der døde i januar 1817, i august 1831 eller i september 1831? De bliver omtalt i omvendt rækkefølge.
Peder Andersen døde som den 11. mand i Tureby sogn den 8. september 1831. Hans alder var 62 år og han var gårdmand i Kæderup. At han ikke var gift med Ane Sophie, fremgår af, at hun var enke da hun døde nogle uger før ham. Desuden var hun enke efter en husmand i Nyby. Jeg er ikke sikker på jeg har set dem koblet sammen. I øvrigt overlevede hustruen, Katrine Kristensdatter, ham med en del år. Dette par er et par af mine tiptipoldeforældre. Denne Peder udelukkes således. Se billedet af anetavlen senere. Den tager udgangspunkt i min mormor.
Hvad så med den midterste Peder Andersen, der døde 24. august 1831? Kirkebogen fortæller ganske klart, at det heller ikke kan være ham. Ganske vist var han husmand, men ikke i Nyby. Hans hjem var i Nyhuse. Disse to steder i sognet ligger langt fra hinanden, jvf. kortudsnittet. Og det ville stadig ikke være logisk at sige om Ane Sophie, at hun var enke efter en mand der ikke var død da hun døde 2 dage før. Han angives at være 49 år da han døde, hvilket betyder, at han knapt var konfirmeret da brylluppet mellem Ane Sophie og Peder fandt sted i 1796. Så alene dette aldersforhold bør føre til en afvisning af, at han skulle være den rigtige Peder. Ikke desto mindre forsynes han i MyHeritage med en hel del informationer, der passer på den rigtige Peder, og desværre har dette bredt sig til mange brugere af det nævnte slægtsprogram, der ukritisk har overført fejlagtige informationer til eget slægtstræ. Det bliver de ikke mere rigtige af, men illustrerer behovet for at kontrollere kilder nærmere og kritisk.
Så må blikket rettes mod den første Peder Andersen, idet det bemærkes, at der ikke er flere døde med det navn i perioden mellem de to sidste. Peder Andersen, der var gift med Ane Sophie, er således død den 17. januar 1817. Han var 56 år og husmand i Nyby. Hans alder passer fint med, at han var født i Høsten Torp i Terslev sogn i 1762. Hans far og mor var Anders Sørensen og Johanne Larsdatter.
Således er det illustreret, at det det ikke altid går at vælge den første den bedste person – om fejlene i MyHeritage nogensinde bliver rettet, er ikke godt at vide, men jeg har ydet mit lille bidrag til at det er muligt.
Endnu en mulighed for afklaring findes ved at se på skifter. Googles “Ane Sophie Pedersdatter skifte Tureby” kommer en tydelig henvisning til det relevante skifte frem som nr. 2. Det er et skifte fra Bregentved Gods, og husker man 4-107 af 2. september 1831, er det let at finde frem til en kort afskrift af skiftet. Det vedrører Ane Sophie, 66 årig enke i Nyby, Tureby, 394 (hvilket er den side man finder skiftet på i skifteprotokollen), afgangne hmd Peder Andersen.
Det næste skifte i oversigten omhandler endnu et par af mine tiptipoldeforældre. De døde med 1½ uges mellemrum, og skifteforretningen vedrører dem begge. Det ville sikkert også have været tilfældet hvis Ane Sophie var gift med Peder fra Nyhuse, der døde 2 dage efter hende, men sådan var det naturligvis ikke.
Det er i øvrigt skiftet, der følger efter mit netop omtalte tiptipoldeforældrepar. Således ses det atter, at han ikke var gift med Ane Sophie Pedersdatter.
Lad mig slutte det indlæg med en lille historie, der knytter sig til den ene af de tre Peder Andersen.
Danskernes Historie Online er en interessant kilde til mangfoldige oplysninger i søgbare PDF-filer. Da jeg arbejdede med denne udredning, søgte jeg på Høsten Torp, hvilket gav 99 muligheder (Høstentorp i et ord gav 90). Langt nede af listen nåede jeg til Majvangs bog, Dalby og Tureby Sognes Historie II. Efter åbning af filen søgtes på Høstentorp. Det gav 3 muligheder. Hit nr. 2 førte til side 267 og en historie om, at 4 karle fra Høstentorp den 28. november 1798 havde stjålet 4 planker som var en bro over en å i Nyskov, som dengang hed Dyrehaven. Plankerne skulle bruges til at lave sengesteder af. Sagen kom for retten og to idømtes straf. De to andre var landsoldater og kunne ikke dømmes.
Historien kan læses her på side 267. Nyskov er i øvrigt den skov min mor cyklede igennem, når hun som barn skulle besøge sin mormor på den anden side af skoven. Hun kørte hurtigst muligt, fordi hun var bange for, at en løve pludselig ville vise sig i skoven.
Den ene af de 4 karle hed Peder Andersen. Var han en af de 3 ovennævnte, og hvem af dem var han i givet fald?
Det var han. I retsprotokollen kan man læse, at han var søn af Anders Rasmussen i Nyhuse i Tureby sogn og at han var døbt i Tureby kirke og konfirmeret i Terslev kirke. Så han er med andre ord den Peder Andersen, der døde to dage efter Ane Sophie, som han aldrig var gift med.
Det er vist et omstændeligt arbejde at slægtsforske, men jeg tror godt jeg forstår, hvorfor det kan fange en. Jeg kunne godt tænke mig et tidsestimat på, hvor lang tid det har taget dig at finde oplysningerne her i indlægget. Det er næppe noget man lige klarer på en aften …
Nej, det er ikke klaret på en enkelt aften, men det har måske ikke taget så lang tid endda. Jeg har jo også taget lidt mere med end nødvendigt.
Noget tager tid, andet går hurtigt. Det er let nok at finde en person i en folketælling, hvis tællingen er afskrevet og søgbar. Alle er det ikke endnu.
Det kan tage tid at klargøre sig en løsning, når der er en mulighed for at finde den rigtige ægtefælle, men har man først fundet ud af at den det kunne være er gift med en anden, må der jo ledes lidt mere. Når der så er tre sogne indblandet i historien, kan der godt gå lidt tid med at klare det af.
I Radsted sogn, hvor min far kommer fra, brændte kirkebogen i 1799, men ved hjælp af skifter kan man sagtens komme længere tilbage. Når en mand så er gift med Karen Knudsdatter, kunne man måske finde frem til hvem hendes forældre er, men når det så viser at der er flere Knud med en datter med navnet Karen, bliver det svært og kan tage tid – det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvem der er tale om, men måske lykkes det en dag. Jeg har det fint med at søge at løse den slags problemer, som nogle gange klares og andre gange ikke. Og jeg har ikke tænkt at føre tidsregnskab! Men tak for et godt spørgsmål.
Jeg er imponeret over din flid og ihærdighed. Men jeg tror også, at hvis man interesserer sig for slægtsforskning, så griber det om sig og tiden føles godt brugt, når man får svar på spørgsmål. Min far ville have elsket, at det efterhånden er blevet til at finde meget digitalt, med en vis kritisk tilgang 🙂
For mig er det ikke alle de mange spor tilbage i tiden, jeg skønner mest på i min fars arbejde, men mere at han interviewede alle sine søskende, som stadig levede, da min far blev pensionist, og nedskrev dem sammen med sine egne erindringer. Det er en værdifuld skat at have.
Ja, man kan let komme til at bruge tid på at slægtsforske, men jeg kan godt lide det. Og digitaliseringerne gør det jo mangefold lettere.
Jeg forstår til fulde at du er glad for din fars interviews.
Åh Jørgen … Hvor er jeg dog glad for at læse et indlæg som dette. Vi to vil nemlig aldrig nogensinde blive uenige om, hvordan man griber en tvivlsom “sag” an.
Du arbejder med forlovere og andre vidner på en måde, der svarer til det, jeg i mit eget hoved kalder “faddermetoden”. Du tager fat i en ad gangen og udfører “kan det passe-prøven!
Og jeg elsker sætningen om din mors angst for løverne. Tusind tak. Jeg sad og sagde “nårh …”, da jeg nåede der til. Det var da synd for pigebarnet.
Tak for behagelig læsning og undskyld jeg er lidt sen i optrækket.
Det glæder mig du fandt behag i mine skriverier – og at du levede dig ind i min mors skrækhistorie.
Det er jo meget godt at komme til en konklusion i en sag som denne, og det ville da være godt hvis den kunne være andre til gavn.