Pensionistevne

ABC-Scandinavia er nu nået til P.

Salmebog begynder med S. I gamle dage begyndte salmebog med P. Psalmebog. Det kunne være lidt vanskeligt at stave dette ord, men en remse kunne hjælpe lidt på det: Peter sagde at lille Mads er blevet ordentlig gal. Kunne man huske remsen og kunne man holde fast i de første bogstaver af ordene, kunne man stave til psalmebog.

Det var ikke så svært at stave til psykologi, når man nu havde lært remsen. Når man nu har haft psykologi som fag i årtier, vides det at det ikke staves spykologi, sykologi, cygologi eller lignende.

Må det være tilladt ikke at skrive om psykologi i dag. Dvs. det kan vist ikke undgås, men alligevel.

Plejehjem kunne være emnet. Jeg har undervist på mange plejehjem, har haft en nu afdød svoger boende på et plejehjem og har min gamle mor boende på et andet. Det er ubetinget altid relevant at forholde sig til livets gang på plejehjem, idet beboerne har deres hjem på personalets arbejdsplads, måske Thyra Franks undtaget.

Pendulord (imødegå, bjørnetjeneste, skamrose, forfordele) er der efterhånden skrevet meget om. Det besynderlige fænomen at ord svinger frem og tilbage mellem to modsatte betydninger, er et interessant fænomen, der er en følge af uvidenhed. Men det er ikke sagen lige nu.

Pensionistevne er det relevante p-ord at forholde sig til. Hvorfor det?

Næsten på dato er det et år siden jeg ophørte med at arbejde – stort set. Jeg havde i november året før bestemt at det nu måtte være på tide at holde med med at foretage arbejdspsykologiske vurderinger. Skæringsdagen var 1. april, men der var udsolgt forinden.

JørgenI en periode tænkte jeg en del over, at der skulle ske en transformering af min arbejdsevne til pensionistevne. Når man har en arbejdsevne, når man arbejder, må det vel være rimeligt at have en pensionistevne, når man »pensionister«. Det lykkedes blot ikke helt at få styr på hvad pensionistevnen er for en størrelse.

Dagen efter jeg var færdig med den sidste psykologerklæring var det snevejr, og jeg måtte ud at fjerne sne i overensstemmelse med regulativet. Var det arbejdsevnen eller pensionistevnen, jeg brugte? Det var arbejdsevnen. Pensionistevnen er vist nok mere fri for forpligtelse, og det gik ikke her (selv om vinteren i øvrigt viser, at det kniber for mange at aktivere arbejdsevnen i forhold til snerydning).

Pensionistevnen er ikke en evne der fylder hele pensionistens tilværelse, arbejdsevnen – det at kunne udføre og passe et arbejde, et gøremål, en forpligtelse, holde en tidsfrist, gøre sig umage osv – er her stadig. Det er vel den der bruges til at skrive dette indlæg.

Men pensionistevnen er anderledes. Det er evnen til at sætte tempoet ned, at lade være med et eller andet man ikke gider, at vente med at tage på tur til det er bedre vejr, at være berettiget til ikke at skulle leve op til alt muligt, at læse avis hele dagen, at tage sig en morfar midt på dagen, når man har motioneret ved at springe sportssiderne over. At lade være med at tage det så tungt, hvis græsplænen ikke bliver slået i dag fordi det er for godt vejr. Osv.

Pensionistevnen er også evnen til at ukomplicere, at rydde ud og op, at nyde nuet og være nærværende – og indstille sig på at få det ud af de mange gode år som pensionist jeg vil, og på døden som livets uafvendelige konsekvens.

Kunne pensionistevnen være at holde foredrag på plejehjem om mine erfaringer fra disse institutioner, således at der måske kunne ske en lille ændring? Kunne pensionistevnen være at finde ud af om 50 kasser tysk vin kunne sælges og dernæst importeres og leveres? Eller er det arbejdsevnen. Manegen trækker måske nok lidt i den gamle cirkushest. Men det skal være fornøjeligt, hvis det skal være.

Hvad tænker du pensionistevnen er? Hvis du er pensionist, tæt på at blive pensionist eller langt fra?

Her er linket til andre deltageres passionerede p-ord.

Forrige post

Down is up

Næste post

Død eller dræbt

Comments

  1. Svar

    Godt valg for P, har ikke tænkt så meget over hvordan min pensionisttilværelse skal være, men glæder mig til at få læst en masse bøger, set en masse museer, taget en masse billeder og ikke at skulle op til vækkeuret på bestemte tider…Synes at det er lidt uhyggeligt at jeg har 2 kollegaer, der ikke aner hvad de skal foretage sig når de er gået på pension, de ville r..kede sig hvis de ikke havde arbejdet at stå op til…Det synes jeg er lidt skræmmende at man ikke har andet indhold i livet end arbejdet…og det er ikke det mest spændende job at sidde og sige goddag goddag dagen lang…Men godt at du nyder dit pensionist-liv..;-D God weekend til dig..

    1. Svar

      Den mentale forberedelse til pensionisttilværelsen er meget væsentlig, forekommer det mig.

  2. Svar

    UPS Jeg var stadig i den norske verden, da jeg læste overskrifte Pensionistevne og forstod den som Pensioniststævne…. 🙂
    Jeg er enig med dig i dine betragtninger og er glad for primært at kunne beskæftige med, hvad jeg nu har lyst til.
    Tak for din hilsen og god weekend 🙂

    1. Svar

      Pensioniststævne er vel en meget god ide.

    • Inge
    • 18. februar 2011
    Svar

    Godt valg Jørgen.. Jeg har stadig nogle år med arbejdsevnen, men jeg håber og tror på at min tid kommer, hvor jeg skal forholde mig til min pensionistevne.. Hvad den end kommer til at bestå af, så håber jeg meget på, at det bliver noget med mere tid til det sjove bl.a. friluftslivet, rejselivet og livet i skoven i Sverige, at kunne tage ud på golfbanen når det passer mig, og ikke når der er lidt tid tilovers fra arbejdslivet.

    1. Svar

      Nyd endelig arbejdet som du ser ud til at ville komme til at nyde pensionisttilværelsen.

  3. Svar

    Jeg har ikke tænkt så meget over pensionisttilværelsen, men jeg glæder mig da til at jeg får mere fritid og dermed retten til selv a bestemme hvornår jeg skal stå op og hvad jeg vil foretage mig igennem dagen. 🙂

    Godt valg for P. 🙂

    1. Svar

      Tidens gang sørger for det…

  4. Svar

    Godt indlæg og gode tanker, der skal overvejes, når man er ved at nærme sig denne P-milepæl i livet.
    Jeg glæder mig seriøst til pensionisttilværelsen, for jeg har så mange planer, der slet ikke er tid til at føre ud i livet nu, så længe arbejdsevnen er nødt til at vedligeholdes.
    Men at være i stand til at ukomplicere (kanongodt ord, i øvrigt), skal man vel helst kunne hele livet? Hvis man først starter med det som pensionist, må der være ret meget, der skal ukompliceres? 🙂

    1. Svar

      Jeg tror der er en tendens til at komplicere langt op i livet. Nyt drivhus, ny abonnementer, nye samlinger avisudklip osv., men på et tidspunkt må det ophøre og valgene foretages så det ikke bliver besværligt når man ikke længere kan bo i huset osv. Der må ryddes ud og væk. Det er ikke spor let (for mig). Det er godt at have planer, men jeg gætter på du med sindsro kan fjerne de halve og alligevel have alt for mange. At ukomplicere er min uautoriserede oversættelse af “to uncomplicate”, det er et godt ord.

  5. Svar

    Ja du, dette er det nok, for mange, viktig å forberede seg til! For meg byr det ikke på problemer, jeg har evig nok av fritidssysler! Takk for hyggelig hilsen! -Margit-

    1. Svar

      Det lyder godt med mange fritidssysler og dermed ting at fylde i tiden.

  6. Svar

    Jeg tror der er en tendens til at komplicere langt op i livet. Nyt drivhus, ny abonnementer, nye samlinger avisudklip osv., men på et tidspunkt må det ophøre og valgene foretages så det ikke bliver besværligt når man ikke længere kan bo i huset osv. Der må ryddes ud og væk. Det er ikke spor let (for mig). Det er godt at have planer, men jeg gætter på du med sindsro kan fjerne de halve og alligevel have alt for mange. At ukomplicere er min uautoriserede oversættelse af “to uncomplicate”, det er et godt ord.

  7. Svar

    Ukomplisere ja, har noe trene på de neste årene skal jeg klare det. Er ikke pensjonistevne å transformere arbeidsevne fra lønnsarbeid til arbeid og sysler i egen regi?

    Siste på Karavanseraiet.no: PMS (Parkert Motorsykkel Syndrom)

  8. Svar

    Vidtfavnende P-indlæg med reminiscenser fra barndom, ungdomstid, kirketid, voksentid og pensionisttid.

    Ja, man skal gøre en stor indsats for at få pensionist-tid til at fungere, men ud over at have pensionist-evne skal man have noget økonomisk tryghed; jeg er ikke sikker på at det rigtig kan lykkes uden økonomisk tryghed.

  9. Svar

    Nu er der dog længe til at jeg skal bruge min pensionistevne(forhåbenligt), men jeg regner med at få lave ting som jeg normalt ikke har tid til, så som at skrive min roman færdig, tage kursus i male/tegne, måske lærer et nyt sprog eller vedligeholde et gammelt. At holde fast i eller få nye venner.

    Men et godt emne, det får en til at tænke lidt over tingene.

  10. Svar

    Det er lenge til jeg er pensjonist og det blir arbeidsevnen som står sentralt enda en tid, men jeg skal ikke nekte for at pensjonistevne er et spennende ord! Det kommer til å bli en fin tid tror jeg, bare jeg kommer dit 🙂

  11. Svar

    Veldig spennende å lese! Jeg gleder meg veldig til å bli pensjonist. Men jeg tenker på de stakkarene som får veldig dårlig råd eller har dårlig helse. Får håpe man ikke ender opp slik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *