Pletter i luften

De fleste kender velsagtens den charmerende stueplante, der går under navnet Pletter i luften. Måske er planten også kendt under navnet Opretstående grønt lokumsbræt, hvilket den hedder, når den snor sig om en ovalt formet ståltråd. På latin hedder planten Muehlenbeckia Complexa.

Vi købe en sådan plante, ikke opretstående, men vandretvoksende tidligere i år.

Jeg læste om den, at den kan vokse ude, idet den taber bladene om vinteren og skyder igen året efter. Det er ikke prøvet, men jeg tænkte, det kunne være sjovt at se om den kunne formeres.

Tre stiklinger blev klippet af og sat i vand. Efter nogen tid var rødder dannet og de tre skud blev plantet sammen. Den gror fortrinligt, selv her i mørke december, hvilket tydeligvis fremgår af billedet.

Det synes jeg godt om.

/Jørgen

Tags: ,
Forrige post
Julemanden 1950
Verdens gang

Glædelig jul 2016

Næste post

Uvillig okse gør kroget fure

Comments

  1. Svar

    Hvor er den fin. Jeg har aldrig set sådan en før, men det er altid dejligt at se noget vokse op.

    Glædelig jul Jørgen og tak for mange fine indlæg i 2016!

      • Jørgen
      • 22. december 2016
      Svar

      Ja, det er enkelt og godt at følge med i. Noget er således ikke af lave, uagtet meget er det.
      Mange tak, Hanne, og i lige måde.

    • Ellen
    • 23. december 2016
    Svar

    . Tak for den oplysning! Jeg skal fluks have lavet en aflægger af mine pletter i luften, for de trænger i høj grad til fornyelse efter næsten at være tørstet ihjel sidste sommer.
    ned ad en murstensvæg :-.)

      • Jørgen
      • 23. december 2016
      Svar

      Velbekomme. De er vist ikke glade for at tørste.

    • Ellen
    • 23. december 2016
    Svar

    Der røg da vist nogle ord i farten … hvordan mon det???
    Der skulle have stået, at jeg ikke kender det latrinære navn, men at det også er ligemeget, for mine pletter hænger ned ad en murstensvæg 🙂

      • Jørgen
      • 23. december 2016
      Svar

      Ikke godt at vide, hvor ordene blev af. Måske er de faldet i Nordsøen undervejs. Pyt også med det latrinære navn. Jeg kan også bedst lide pletter, der må brede sig.

  2. Svar

    Nej nej nej !!! de “populære” navne har jeg aldrig hørt 🙂

    En nem plante til en potte udendørs – ja, det kan jeg godt bruge, så den vil jeg gå på udkig efter.

    • Jørgen
    • 23. december 2016
    Svar

    Jeg har kun set den som stueplante, men læst at den klarer sig fint udendørs. Se fx https://dalsgaardiskivholme.com/2014/04/30/pletter-i-luften-i-udendors-potter/

    • conny
    • 27. december 2016
    Svar

    En fin plante og med en god evne til formering, ser det ud til. Gad vide om den kan tåle mit store sydvendte stuevindue, hvor en blomsterhandler anbefalede silkeblomster 😉

      • Jørgen
      • 28. december 2016
      Svar

      Det er den. Jeg ved ikke om den kan stå i dit vindue, men udtørring bryder den sig ikke om. Silkeblomster må man da kunne undgå.

    • conny
    • 30. december 2016
    Svar

    Nu glemte jeg at tage et billede, men jeg mener bestemt, det var Pletter i Luften, jeg så i en gammel trillebør som blikfang uden for en blomsterbutik i Lyngby. Og de så ud til at klare sig fortrinligt.

      • Jørgen
      • 31. december 2016
      Svar

      Sådan kan det gå.Min aflægger gror i alle tilfælde fint i øjeblikket, men moderplanten taber en del blade. Det ændrer sig sikkert når lyset kommer tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *