Overskriften kunne lige så godt have været “Som tiden dog går” eller ”Hvor bliver tiden af?”.
Prioritering passer nu meget godt, idet det knytter sig til min tendens til at samle for mange prioriteter og ikke få gjort tilstrækkeligt ud af at håndtere dem i rækkefølge. Det er gået lidt ud over blogskriveriet i den senere tid. Men – nogle indlæg er på lager.
Prioritering har at gøre med hvad der rykker for hvad. Der er således lidt rod i rykkeriet i øjeblikket.
De sidste dages lyse vejr har i øvrigt været ret fint. Vintertyngden er på retur. Sjovt nok har vinterperioden ikke tidligere generet som det er fornemmet de senere år.
Som det måske huskes, har jeg tidligere omtalt fjernlån fra Statsbiblioteket i Århus af Dansk Missions-blad. Det har været lidt sendrægtigt efter bibliotekets sammenlægning med Det Kongelige Bibliotek. Men – efterhånden er alle relevante årgange lånt og gennemgået, således at jeg nu har indsamlet ikke så lidt materiale om min svigerfars faster, der var missionær i Manchuriet 1907-14.
Jeg kan nu skrive en slags historie om Karen Marie Andersen eller Kamma Andersen, som hun kaldte sig, fra hun sejlede fra Genua i 1907 til hun kom hjem juledag 1914. Hun døde i februar 1915.
Der har ikke været mange oplysninger at finde om hende fra hun blev konfirmeret i 1893 til hun rejste til Kina, men pludselig viste det sig, at hendes skudsmålsbog har været her hele tiden hos min svigerinde, og at den nu er set og kopieret. Det giver en meget fin mulighed for at se hvor hun har tjent og hvornår hun rejste til København for yderligere at forfølge målet om at blive missionær.
Det bliver spændende at få hendes historie på papir efter jeg har “kendt” Kamma i mere end 50 år.
Yderligere har jeg tumlet lidt min farmor. Hun blev mejerske i Aars, hvilket fremgår af folketællingen 1901, men hvor hun så har været til hun ender på Rørbæk mejeri ved Sakskøbing formentlig efter folketællingen 1906, er lidt af en gåde. Der foreligger et billede af hende taget i Stege og et andet i Holbæk. Hun blev gift i 1907. Hvis nogen falder over Laurine Jensine Christensen hører jeg gerne om kilden.
Processen med at finde mine bedsteforældres aner og deres efterkommere fortsætter, men i noget spredt fægtning. Det projekt har vist ikke været nævnt før.Jeg har fundet det brev der var en slags ansættelsesaftale og som bevirkede at min far blev ansat på Vemmetofte Kloster maj 1929. Det kan der også komme en historie ud af.Og sandelig om jeg ikke også har fundet min egen beskrivelse af vore ferieture i slutningen af 1550erne (der skulle selvfølgelig stå 1950erne, jf. et par kommentarer), hvilket giver gode muligheder for at kombinere billeder med tekst. Og det kan naturligvis komme til at indgå i min egen historie, som jeg jo må sørge for at skrive, når jeg nu går op i at skrive de omtalte historier.
Hvad man dog har af ting og sager. Og hvad man dog bruger sin tid på. Men sådan er det nu.
Der er forresten også blevet plads til at samle lidt sproglige artigheder. Et flertal i Europa-Parlamentet ønsker sommertid afskaffet, men det ønsker M. Auken ikke, idet hun går ind for at “have flere lyse timer på døgnet”, jf. Ritzau, jf. Berlingske papirudgave 9. februar 2018.
Hvordan det så end går til.
I netartiklen på b.dk har man justeret udsagnet lidt: at “bevare sommertiden for at bevare flere lyse timer i døgnet”.
Spændende om en behjertet sjæl skulle finde på at rette udsagnet til noget logisk.
Nå – jeg må hellere slutte og læse og kommentere nogle blogindlæg.
Der kan gemme sig mange spændende historier i familiens fortid, problemet er som regel at grave dem frem.
Noget må man slutte sig til, fx at I har en tidsmaskine – det er ferieturene i 1550’erne, jeg tænker på 😀
Ja, det kan der – og man får ikke altid spurgt i tide.
Det er glimrende med en tidsmaskine – og ferieturene dengang Morsing var præst i Thy (1551).
Hahaha – apropos tal, som også Eric lige faldt over – du holder dig dæleme godt, Jørgen, i betragtning af, at du er næsten 470 år gammel 😀 – var du på dannelsesrejse, lige som de kongelige gjorde dengang?
Men det er det der med at læse korrektur på sig selv … det er svært.
Jeg ville da også gerne have flere lyse timer i døgnet, men så er jeg nødt til at flytte nord for polarcirklen, og det har jeg ikke lyst til, sådan permanent.
Men hvordan man kan få den slags vrøvl ud af et ønske om at afskaffe sommertid, forstår jeg heller ikke helt.
God fornøjelse med alle dine gøremål – det er altid godt at holde sig aktiv.
Jeg havde nogle glimrende ture til Thy, hvor væsentlige materier drøftedes med Morsing i Thy.
Det med 1550 er opstået sådan: Jeg havde ramt 0 og ikke 9, så der stod 1050. Det rettede jeg til, troede jeg, 1950, men 5-tallet i halvtredserne, som jeg mumlede i hovedet, må have fået en finger til at slå ned på 5 og ikke 9. Ak.
Det er ikke godt at vide hvordan vrøvl opstår og ej heller hvordan vrøvl rettes til vrøvl.
Mange tak.
Jeg var faktisk ikke blevet klar over, at du var så flittig med at grave historier frem fra fortiden, men jeg kan se, du er grebet af det, og det er også fantastisk spændende.
For et stykke tid siden skrev du til mig, at du også havde lyst til at skrive din egen historie, og det kan jeg nu med tilfredshed konstatere, at du tager tilløb til. Pudsig nok er det lettere at skrive andres historie. Det bliver sikkert en spændende proces.
Jeg graver og det er ret morsomt.
Jeg har planer om en del jern i ilden.
God ide at få skrevet din egen historie, jeg satser på at min blog kan gøre det ud for det. Ellers må jeg jo se, når pensionisttiden kommer, om jeg får tid. Jeg kan jo se at i, der er der, har rigeligt at få tiden til at gå med 🙂
Der er rigeligt at se til og effektiviteten er ikke som den var engang. Kan man forekommer det at være en god ide at skrive og illustrere dele af sin historie – og blogindlæg kan fint indgå i en sådan. Det skal bare være pdf-filer, ikke noget med udgivelse.
Når man er blogger, ved man, det kan sluge meget tid, men det er intet imod den tid, man kan bruge på at forske i slægten. Der ryger masser af timer, hvor man ingen vegne kommer, men interessant og spændende, det er det. Vi har alle nogle spændende aner.
Jeg er så ganske enig.
Jeg kan bedre lide overskriften “Som tiden dog går”! og mindes barndommens gåde: Hvad er det, som går og går og kommer ingen vegne?
Jeg ville også gerne vide mere om min farfars historie, heldigvis har min kusine Jette samlet en hel bog om ham og jeg fik den i 2009. Eller 8. Hvad var han for en, hvad var det, som drev ham, hvordan var børneflokken, min far og hans 7 søskende? Fra min vinkel ser det ud som om både den ene og den anden side af slægten (og iøvrigt også undertegnede) kom igennem livet uden at tænke for meget på karriere, heller ikke stofmisbrug eller depressioner, og med en glad trang til at rejse og opleve.
Det kan nok være overskriftenburde have været den anden.
Det er ikke dårligt at have et materiale at holde sig, når man tænker tilbage. Det sætter tingene lidt i perspektiv, som du anfører. Familietraditionen synes at fortsætte.