Forleden bemærkede Hanne, at jeg viste et billede af en krokus i modlys. Selvsamme dag havde en fotograf vist forskellen på at tage sådanne billeder i med- og modlys. Og han forklarede man måtte ned på maven så man kom i øjenhøjde med motivet. Det er ikke et problem at komme ned på maven, men det kræver efterhånden en smule anstrengelse at komme op igen. Her er et par billeder fra g.d. i min have.
Et par påskeliljer i medlys. I den ene sidder en humlebi, som mæskede sig med gode sager, idet den blev siddende længere end min tålmodighed kunne bære.
Antennen sidder stadig på taget, men TV-signalet kommer via fibernet.
En enkelt svirrende humleflue (som jeg fejlagtigt tog for en have-dyndflue – svirrede længe og inderligt, men det er noget af en opgave at få et godt billede af den. Den flytter sig nemlig ofte. Her er det lykkes et par gange at stille nogenlunde skarpt.
Mon benene har en styrende funktion? Sylen til venstre er en sugesnabel.
Lidt af et birketræ.
Alle billeder er taget med kraftig tele.
Du har bare fanget så smukke billeder af den vidunderlige blå himmel. Din have-dyndflue er også perfekt, tænk at du kunne få den også (så er himlen heldigvis nemmere).
Ja, der er knald på himlen pt., jeg tror jeg tog 50 billeder af det flyvende insekt, der jo stadig bevæger vingerne så hurtigt at de ikke kan ses.
Jeg hørte også den dygtige fotografs råd, men er ikke helt enig med ham, de smukkeste billeder er ofte modlysbilleder. Desuden kan man jo – med god teknik – mildne de kraftige kontraster enten med efterfølgende bearbejdning eller med forebyggende skærm, som sender lyset tilbage (eller med blitz til oplysning af skyggerne).
Heldigvis har vi lov at kunne lide forskelligt – jeg kan godt lide billeder taget med tele, hvor jeg kan få en mørk baggrund med, som her med påskeliljerne. Jeg glemmer ganske dette med at bruge blitz i dagslys, men er enig i at man kan gøre meget selv.
De bedste billeder er ikke altid dem, der følger lærebogen – snarere tværtimod, men der kan snildt være 1000 svipsere for hver perle. Heldigvis koster svipserne ikke noget i dag.
Jeg foretrækker skader for duer, som jeg afskyr inderligt, men jeg ved godt, at skaden er en rigtig æggetyv.
Man kan ikke få alt, desværre 🙂
Det er vældig svært at holde kameraet stille så afstandsindstillingen bliver den rigtige – og jeg syntes det var endnu vanskeligere at bruge den manuelle.
Svirreflue eller havedyndflue? Jeg slog svirreflue op og fandt ud af, at der findes ca. 270 arter her i landet, så havedyndflue er måske en af dem? I alt fald har jeg nu lært, at de der små, stribede fluer, som jeg engang var bange for, er helt ufarlige og i øvrigt er nyttedyr 🙂
Birk er mit yndlingstræ på grund af den smukke, hvide bark. Jeg foretrækker dunbirk for vortebirk, fordi jeg synes, at den sidstnævnte ser sørgmodig ud, og det er vist den, du har fotograferet et udsnit af, men der vokser slet ingen birketræer her i nærheden, så tak for synet alligevel 🙂
Det må indrømmes at jeg ikke har gjort mit hjemmearbejde godt nok – jeg troede fluen var en havedyndflue, men det er ikke tilfældet, snarere er det stor humleflue og den hører ikke til svirrefluerne uagtet den svirrer eller står stille.
Jeg må hellere lade være med at mene noget om birken – velbekomme.
Jeg laver lige en hurtig post med de to nævnte insekter.
Motivet skal altid være i øjenhøjde, men somme tider er man slet ikke høj nok, og her i vintertiden har det været noget af en våd og kold fornøjelse at ligge på maven.
Vi har faktisk været medlem af en fotoklub for mange år siden, og der blev holdt fast i mange ting, som ikke nødvendigvis er rigtigt, selvom et par professionelle fotografer har sagt det samme. Endelig mødte vi en anden fotograf der sagde: Det rigtige motiv, afhænger i øvrigt også af hvad det egentlig er man vil vise. Der er intet rigtigt eller forkert, når der dømmes i fotokonkurrencer blandt eksperterne.
En tør græsplæne er bedre at ligge på maven på end tøsne.
Hvad er et godt billede? Det er vel at det viser beskueren det man gerne vil vise. Hvis det er tilfældet er motivet det rigtige, tænker jeg.