Faktisk har jeg kun en enkelt rhododendron i haven. Den er på trapperne, måske springer den ud en af disse varme dage vi har i øjeblikket.
I går så den sådan ud:
I øjeblikket kan man se rhododendron mange steder. Man kan besøge Sofiero lidt nord for Helsingborg. Eller tage en tur til Gl. Kjøgegaard og besøge parken, der har en stor samling rhododendron. Der er vist nok (det er et forbehold) åbent onsdag, lørdag og søndag fra 14-18. Indgang fra Gl. Ringstedvej i Køge.
Hvor foretrækker du at se rhododendron i blomst?
Anede ikke, at Gl. Køgegård har en rododendronsamling. Flovt. Især når vi har set så mange andre længere væk … bl.a. i Wanås’ slotspark ikke så langt fra vores ødegård.
Nå, men det må jo bare huskes, det med Køge … tak 🙂
… ellers kan det være du får lyst til at se samlingen, når du er flyttet til den nye residens. Så er det jo lidt længere væk!
Det ser lovende ud – mon ikke den springer ud i dag? Her har vi fem rododendronbuske i blomst lige nu og har planer om at se Sofiero Slotspark i morgen.
Hvad synes du om tv-udsendelsen om Vemmetofte Kloster i går?
Det kan være den springer ud i dag, vi må se. Dejligt med 5 buske. God tur til Sofiero, vi skal dertil i næste uge.
Ja, hvad synes jeg egentlig om udsendelsen om Vemmetofte. I en kommentar til Ellens kommentar kaldte jeg udsendelsen overraskende. Det er ikke særligt positivt ment. Den var sukret for meget ind i eventyr, som jeg ikke synes der var grund til. Lidt mere nøgternhed havde jeg foretrukket. Det er jo lidt sært at høre om optagelsesprøven, så at sige, hvis man skal være have en lejlighed. Jeg syntes i øvrigt det kneb lidt med åndrighederne fra den åndelige adel, som jo har erstattet de oprindelige beboere fra de 3 første rangklasser. Jeg synes udsendelsen aktiverede er vis oppositionstrang, og det er lidt morsomt.
Jeg havde præcis samme indtryk af udsendelsen, som du fortæller her.
Fint, jeg kunne jo være lidt fordomsfuld.
Jeg håber vi kan nå til Sverige i weekenden og se vores store flotte rododendronbuske i fuldt flor, det er sådan nogle flotte og farverige buske.
I må gøre en indsats og nyde synet.
Det er smukt – er det ikke ret tidligt? Jeg husker at når vi holdt ferie ca. 24 juni, så blomstrede rhododendronerne i Helsingborg når vi kørte fra havnen op igennem byen. Jeg troede de altid blomstrede.
Men ak, de var væk, når vi kom tilbage 14 dage efter 🙂
Ja, og måske er det tidligt i år, men jeg synes nu rhododendron blomstrer ret længe, idet de afløser hinanden. De holder ikke længe.