ABC Scandinavia er nu nået til R i 3. omgang. Her er det tysk vin.
Riesling er en berømt drue, der giver fantastiske vine i de to tyske vindyrkningsområder, der hedder Rheingau og Rheinhessen.
I Tyskland løber Rhinen i retning mod nord, men den slår et slag og løber mod vest – for derefter at slå endnu et slag og løbe videre mod nord.
Ved Wiesbaden løber Rhinen mod vest og ved Rüdesheim igen mod nord. Strækning er 30 km. Konsekevnsen er, at der lige pludselig er en række sydvendte skråninger, hvor det er godt at dyrke vin. Her er der tale om Rheingau. Dette vindyrkningsområde er ikke stort, men man kan roligt lægge mærke til vinene derfra. De er oftest Rieslingvine – og det forlyder at der også dyrkes meget Spätburgunder.
Jeg har kigget efter et par gamle flasker vin, som forlængst er drukket.
Den første er fra Eltville i Rheingau. Her finder man vingården Freiherr Langwerth von Simmern, og der er (var) tale om en Eltviller Sonnenberg Riesling Eiswein fra 1987. Det var utvivlsomt en fornøjelse at drikke honningvinen. Om man synes om etiketten eller ej er individuelt.
Lidt mod syd finder man det andet vindyrkningsområde med R, Rheinhessen. Det er et meget stort område og der dyrkes mange flere vinsorter end i Rheingau, og der produceres vine fra de let drikkelige til komplekse topvine.
Også herfra har jeg fundet en etiket på en forlængst drukket utvivlsomt fremragende vin fra en af verdens førende rieslingproducenter, Weingut Gunderloch i Nackenheim.
Vinen var en Nackenheim Rothenberg Riesling Trockenbeerenauslese 1989. Etiketten ser således ud:
Bemærk i øvrigt, at begge vine holdt en alkoholprocent på 9,5.
Her er linket til andres R.