Riesling Spätlese 1975

Det kan ske, at der opstår en mulighed for at smage på en af de efterhånden få gamle vine, jeg har tilbage.

Det er aldrig til at vide om vinen holder endnu, om den kan drikkes eller om den blot skal hældes ud.

Det er risikoen, når man har ladet vin ligge for længe.

Det var derfor spændende om denne gamle Riesling Spätlese, leicht süss, årgang 1975 Guntersblumer Vogelsgärten fra Weingut Rappenhof, Rheinhessen stadig var til at drikke.

Som det ses var flasken lukket med segl, og forventningen var at proppen ikke ville kunne trækkes op. Sådan var det, måske fordi jeg ikke fjernede forseglingen, men der blev hul og vinen kunne hældes i glasset.

Ganske vist var der lidt korksmulder i glasset, men pyt.

Vinen kunne ganske klart drikkes og smagte forbavsende godt, ikke som Riesling med balance mellem syre og sødme, men det gjorde ikke noget. Vinen var for længe siden nået over toppunktet, men den var ikke overiltet og på ingen måde stendød.

Så alt i alt var det en fornøjelig oplevelse at smage en 49 år gammel vin, der var sød og fed og med fin ravfarve.

Jeg tror jeg fik vinen – blandt andre – for at hjælpe med at plukke druer på vingården i 1988.

Tags: ,
Forrige post
Alm. stinksvamp med fluer
Naturen

Almindelig stinksvamp med fluer

Næste post

Fodbold og slutrunder

Comments

  1. Den søde alderdom 🙂

    1. Netop.

  2. Imponerende. Var det bevidst, at du havde gemt den så længe, eller havde den forputtet sig?
    Min far troede desværre, at gode vine kan holde evigt, så vi måtte kassere mange, da vi skulle rydde hans bo. Han havde flere gange fået at vide, at den-eller-den skulle drikkes nu, men det mente han ikke … og det var ikke nærighed, kun uvidenhed. Og lidt stædighed, for han vidste jo bedst 😀

      • Jørgen
      • 9. juli 2024

      Nej, det var ikke særlig bevidst, men et udtryk for at der ikke har været en bevidst lejlighed til at drikke den.
      Jeg er ganske klar over nogle vine kan blive for gamle, endda ganske hurtigt, men der er været fornøjelige oplevelser af og til, men nogle gange var vaskens afløb det bedste sted at hælde vinen igennem.
      Men denne vin var imponerende i al sin bevarede enkelhed, kompleksiteten var gået til, men det gjorde ikke noget. Sjovt var det.
      Vin, uvidenhed og stædighed er ikke nødvendigvis en god kombination.

Comments are closed.