Forleden skulle jeg afhente en pakke i den lokale post- og GLS-pakkeudleveringsforretning. Det foregik til fods. De fleste – og det er mange – der skal hente pakker kommer i bil. Tidligere parkeredes lystigt i begge sider af vejen. Nu er der opsat stopforbudsskilte og etableret to parkeringspladser forbeholdt kunder til posthuset. Nogle holder på pladserne, andre gør ikke.
Da jeg kom til posthuset, holdt en bil og spærrede halvdelen af fortovet og hele cykelstien. Da jeg gik holdt en anden bil og spærrede hele cykelstien. Naturligvis mellem de tydelige forbudsskilte. Der holdt ingen biler på den indrettede p-plads.
Fænomenet fik mig til at tænke på risikoblindhed. Dette knytter sig sædvanligvis til bilister, der udsætter sig selv og andre for risiko, men som opfatter sig som bilister, der har styr på trafiksikkerheden. Fx lastbilchauffører, der ikke lige har fattet det med bremseafstanden, når de kører ganske tæt på forankørende småbiler. Eller folk der skifter vognbane på motorvejen uden at orientere sig om andres tilstedeværelse.
Sådan er det naturligvis ikke når man parkerer, men min filosoferen, på vej hjem, over, at folk parkerer som beskrevet, fik alligevel risikoblindheden på banen. Man er blind for den bøde man ved sin skilteblindhed risikerer at påføre sig selv, man er blind for at man hindrer cyklister i at benytte deres bane og delvis blind for at fodgængere med barnevogne kan have svært ved at benytte fortovet.
Eller er alt dette blot udtryk for hensynsblindhed?
Eller bare go’, gammeldags hensynsløshed … det er virkelig irriterende, at folk ikke kan overkomme at gå 20 skridt ekstra, fordi bilen ikke kan parkeres lige uden for butiksdøren.
Jeg så et sted, at man under et handicapparkeringsskilt havde tilføjet et andet skilt: “Dovenskab er ikke et handicap”. Det var god værkstedhumor 🙂
Jeg kan godt forstå man ikke umiddelbart lægger mærke til nye skilte, hvor man ikke har særlig grund til at være opmærksom på nyt. Men efter en periode burde det vel være opfattet. Så hensynsløsheden kan ophøre. Dovenskab er hverken invaliditet eller handicap – fin humor.
Enig med Ellen. Det er ren og skær hensynsløshed uden tanke for andre. Hvad rager det mig? (så længe jeg ikke får bøde eller klip)
Trist det er sådan. Det er selvfølgelig hensynsfuldt mod andre biliter, der så ikke skal vente osv., men mon ikke det er ret bevidstløse handlinger.
Selvfølgelig er det den – stærkt ekspanderende – almindelige hensynsløshed, der ‘naturligvis’ også viser sig her.
Det bekymrende er naturligvis ikke at det er almindelig hensynsløshed, men at den er stærkt ekspanderende.
man kan hurtigt blive blind for andre og kun tænke på sig selv, sørgeligt. Ligesom forældre, der kører deres børn helt hen foran døren til skolen, selvom der henstilles til at sætte børnene af længere fra skolen, så de andre børn, der går og cykler, ikke skal udsættes for alle mulige mærkelige bilmanøvre.
Netop. Omtænksomhed forekommer at være en mangelvare.
Her i huset har vi altid undret os over at folk generelt nærmest skal parkere på trappestenen. Vi selv vælger næsten altid det fjerneste hjørne hvor der også er mindre risiko for at få ramponeret sin bil med tasker, indkøbsvogne og andet. Her er de nemlig også hensynsløse.
Det må være udtryk for en velkendt dovenskab, som os der parkerer længere væk, hvilket jeg også gør, heldigvis ikke lider af, men ser det som en mulighed for motion.
Den risikoblindhed er årsagen til ulykker. Jeg tror der er mange mennesker, som mister følelsen af virkelighed fordi vi har etableret et samfund med så mange ting (tekniske vidundere) som man ved så lidt om (og derfor ikke forstår og ikke forstår faren ved).
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg havde problemer med at forstå, hvor farlige biler kan være, selv om jeg havde lært om både sikkerhedsafstand, bremselængder mv.
Jeg tror du har. Biler er livsfarlige, omend antallet af dødsulykker er faldet. Det kræver ydmyghed at være bilist.