Risikovillighed og aggressiv markedsføring

Roskilde Bank gik som bekendt til stålet i et omfang, der dødeliggjorde den, på udødelig vis så at sige.

Det må glæde aktiekøberne af bankens aktier, at nok er der forbundet risiko med at investere i aktier, men når markedsføringen bliver for uanstændig (kaldet aggressiv) så er risikoen ikke 100% med 40%. I alle tilfælde for bestemte aktiekøbere, der blev forført, eller hvad man skal kalde det, til at købe aktier i banken for egne eller lånte penge i afgrænsede perioder i 2006 og 2007. Bankens vidtløftighed fjerner, jvf. forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finiansiel Stabilitet, 60% af risikoen.

Det glæder.

Jeg havde et beskedent antal aktier i banken. Tabet er bærligt, men jeg er nu spændt på om der kommer et brev om at jeg har købt aktier på grundlag af de pågældende makedsføringsprospekter. Jeg afventer blot og ser om miraklet sker. Kommer der brev kommer der brev. Kommer der penge kommer der penge. Og gør der det gør det lidt godt.

Man har vel lov at glæde sig over en form for retfærdighed.

Forrige post

Det tekniske departement ringede

Næste post

706080 skridt på 70 dage

Comments

  1. Svar

    Jeg så i går i Nyhederne en kvinde, der havde fået brev om, at hun ville få en del af sine penge tilbage. Hun skulle bruge penge til at betale af på det lån, hun havde optaget for at købe aktierne (!). Det hænger ikke sammen inde i mit hoved. Hvis man vil spille med på aktiemarkedet, der jo er turbulent, skal man da på forhånd have kapitalen, og man skal være forberedt på de risici, der er forbundet med aktiekøb.

    Roskilde Bank var nogle slyngler med deres bastante og løgnagtige markedsføring, ingen tvivl om det, men jeg synes nu stadigvæk, at man skal have pengene, før man bruger dem.

      • Jørgen
      • 4. december 2013
      Svar

      Enig. Det havde jeg også. Det er mange år siden jeg udskiftede titlen bankrådgiver med banksælger, men det skal jo ikke dem i anstændighed.

  2. Svar

    Jeg havde en kollega, som roste den enorme kursstigning på Roskilde Bank; fra at have investeret ca. 100kkr havde han nu aktier der var 600 kkr. værd.

    Det burde have tændt de røde lamper. Jeg havde just oplevet en meget grå og problematisk episode i administrationen af 14 millioner i DKuug, og burde have advaret ham, men jeg nænnede det ikke. Jeg gav ikke en klar advarsel, som jeg burde, men roste ham heller ikke.

    Jeg burde i det mindste have sagt at det lød usandsynligt og at jeg ikke ville investere i Roskilde Bank. På det tidspunkt var jeg ikke ekspert i investering og kriseøkonomi, så jeg turde ikke anfægte det glade vanvid.

      • Jørgen
      • 4. december 2013
      Svar

      Hvis han bare havde en aktie til 100 kr, kunne det jo nok gå, men når euforien tager over, forsvinder dømmekraften. Det gjalt også min (i beskedent omfang), men det ærgrer mig da at jeg ikke solgte mine aktier i tide og var tilfreds med det opnåede afkast. Omvendt ville det have være trist for en anden investor der måtte have købt mine aktier til kursus 600. Vi må lære at holde hovedet koldt som du så fint beskriver.

      1. Svar

        Jeg skulle have skrevet 100,000 kr. kkr = kilokroner.
        🙂

          • Jørgen
          • 5. december 2013
          Svar

          Det var jeg ikke lige opmærksom på. Tak.

  3. Svar

    Ja, man har bestemt lov til at glæde sig over en form for retfærdighed. Jeg har bekendt, hvis hele pension forsvandt med Roskilde Bank.

      • Jørgen
      • 4. december 2013
      Svar

      Det er sandelig ikke rart når pensionen forsvinder ud i den blå luft. Heldigvis var mine aktier ikke en del af pensionen.

    • Eric
    • 4. december 2013
    Svar

    Om føje år vil det være glemt, som man glemte 1929, og det vil gentage sig, hvis man ikke laver langt skrappere kontrol. Kapital over en vis størrelse har ingen samvittighed, medmindre den er i en almennyttig fond e.l. At appellere til en haj om at udvise moral og anstændighed når man ikke langt med.

    Det er glædeligt for de narrede aktionærer, at de får et plaster på såret. Det er bare ikke banditterne, der betaler – det er staten = os alle.

      • Jørgen
      • 4. december 2013
      Svar

      Det er jeg enig i. Overordnet set er det forbløffende at udvikling kan finde sted, når menneskeheden har en forbløffende evne til ikke at lære af erfaring.
      Jeg synes at have hørt at Finansiel Stabilitet har solgt godt ud af en masse bygninger – mon ikke lidt af de penge bruges til de narrede aktionærer. Ellers er det jo trist at fællesskabet skal betale.

  4. Svar

    Det er en glædelig overraskelse, at der stadig er en smule retfærdighed til … det er spændende om du bliver en del af den retfærdighed, men hvor er det rart at høre, at det trods alt ikke gik ud over din pension.
    Jeg har dog stadig meget, meget svært ved at forstå, at nogen overhovedet har kunnet fristes/overtales til at lægge alle deres æg i én kurv. Det er da den første og vigtigste lov inden for investeringer, som jeg troede, at alle kendte – og noget i hvert fald min bank gør meget ud af at overholde: ingen enkeltinvesteringer over 20% af den samlede investeringssum.

      • Jørgen
      • 4. december 2013
      Svar

      Ja, det er fint. Og jeg er enig i at det er svært at forstå at folk lader sig friste. Mine aktiekøb begyndte da kursen var 30.
      Jeg kan nu godt forstå, at det i situationer kan være svært at modstå salgstalens argument: tilbuddet findes ikke i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *