Roskilde Kloster

Forleden aften var min kone og jeg til rundvisning på Roskilde Kloster. 18.55 skulle vi være der. Det var nemlig et aftenskolearrangement.

Det var en våd og meget mørk oktoberaften, og det var ikke sin sag at tage udendørs billeder på det tidspunkt. Et enkelt kan dog vises her.

Roskilde kloster

Man kan ikke se bygnigen. Men denne trelængede bygning er den ældste del af klosteret. Stenene, der er brugt, er genbrug fra 1200-tallet.

Roskilde Kloster er Danmark første kloster for adelens ugifte døtre, oprettet i 1699. Fundatsen er senest ændret i 1974. Nu kan enlige og ægtepar bo i lejlighederne.

Vi så klosterkirken, røde stue, gangen, riddersalen, som oplyses ved levende lys og som er prægtigt udstyret med gyldenlædertapet og mange malerier i loftet, samt endelig Brahestuen med Danmarks ældste tæppe, Nakkebølletæppet. Det er fra 1589. Der blev diverteret med mange historier om livet i sin tid i en sådan institution.

Rundvisningen varede 5 kvarter og det kan anbefales at deltage, bl.a. fordi sådanne rundvisninger er en vigtig indtægtkilde for klosteret.

Se nærmere på Roskilde Kloster.

2 thoughts on “Roskilde Kloster

  1. Ellen

    Ohja, enig – det skulle man prøve.
    Kan du huske Roskildes 1000-års-fødselsdag? Dengang sangkoret ‘stod’ ude på fjorden? Og hvor der foregik en masse fantastiske ting i Roskilde om aftenen og om natten? Dengang så John og jeg klosteret ved fakkellys. Det var en meget spændende og anderledes oplevelse.

    Svar
    1. Jørgen

      Ja, man skal udsætte sig for oplevelser, så at sige. Jeg tror ikke jeg deltog meget i Roskildes fejring af den runde fødselsdag i sin tid. Hvorfor ved jeg ikke.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.