Nej, Gambero Rosso skamroser ikke. Gambero Rosso roser.
Ikke desto mindre fremgår det af SuperBests aktuelle tilbudsavis, at den italienske røde reje (gambero rosso) har skamrost nogle vine, ikke af den årgang man har på tilbud, for den er ikke bedømt endnu (er alligvel en suveræn vin), men derimod andre årgange af samme vin.
Jeg er godt klar over, at skamros i denne sammenhæng er udtryk for den særprægede, nymodens brug af ordet, men det er mig til stadighed en gåde, hvorledes tænksomme mennesker – det skal man vel være for at lave en reklameavis – kan anvende et ord, hvori skam indgår som noget positivt. Skam er vel negativt orienteret – som i skameride og skambide.
Med ønsket om at vende tilbage til den oprindelige betydning af skamros – en overdreven, uberettiget ros…
Med venlig hilsen.