Skilsmisse og gæld

Faktisk var det dette indlæg jeg ville have skrevet forleden, men et avisudklip med angivelse af folketallet for 105 år siden distraherede en smule (se forrige indlæg).

Her kommer imidlertid det om skilsmisse og gæld eller insolvens.

Det kommer sig af en overskrift i en af gratisaviserne forleden, hvoraf fremgik at der ikke er hjælp at hente for par der skal skilles og som har en gæld, der skal fordeles.

Der var flere forhold der var særprægede. Hvorfor i alverden skal det være sådan anno 2011, at der ikke er et lovgrundlag der kan håndtere sådanne situationer? Det er der ikke og skifteretterne kan derfor ikke gøre noget som helst.

Baggrunden herfor fremgik af artiklen i metroXpress (1.2.11). Bestemmelserne har sit udspring i den måde der tænktes på i 1874. Her kunne man ikke forstille sig en situation hvor gæld kunne indgå ved delingen, idet ægtefællerne ved skilsmisse havde ret til hver halvdelen af formuen. Når der ikke var tale om et krav om positive penge, mente man ikke at (negative) penge indgik, og følgelig var det ikke noget retssystemet skulle beskæftige sig med.

Således var det stadig da loven blev revideret i 1961.

Men dette er – som det tydeligvis fremgår af artiklen – ganske ude af trit med den aktuelle virkelighed. Og det har det været så længe, at der ligger en fiks og færdig betænkning med paragraffer og det hele klar til at blive behandlet af folketinget.

Der er tilsyneladende bare lige det problem at det ikke sker.

Det er der da vist nogen der ikke kan være bekendt.

Forrige post

Nyd noble flasker

Næste post

Lise Nørgaard

Comments

  1. Svar

    Umiddelbart lyder det helt urimeligt, men jeg har ikke læst artiklen.
    Jeg troede egentlig, at man delte gæld lige over, på samme måde som aktiverne, men dér er jeg åbenbart forkert på den? Der må selvfølgelig også være en masse omkring privatejede virksomheder, der kan komme i spil – det er jo ikke udelukkende forbrugslån, vi taler om her…

    Er der i bund og grund ikke mange love, der er totalt forældede, hvis man gik dem efter i sømmene, mon?
    Tænk bare på, hvor gammel grundloven er. Jeg siger ikke, man skal kassere grundloven; den går skam ikke, men samfundet har immervæk ændret sig betragteligt i løbet af de seneste 160 år.

  2. Svar

    Enig – i alle tilfælde forekommer den forældede bestemmelse urimelig.

  3. Svar

    Jeg er enig med hensyn til hvor skræmmende det er, at politikerne ikke tager dette emne alvorligt. Det ødelægger tusinders liv at der ikke er kommet faste rammer på området, og jeg føler mig fristet af at skrive et indlæg inden for de næste par dage med udgangspunkt i et link til din artikel.

    Tak, Jørgen, for et tankevækkende indlæg – endnu engang. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *