Skolegangen begyndte for 67 år siden

Den 1. april 1950 begyndte jeg at gå i skole. Det er 67 år siden.

Jeg har min skolebog fra dengang, og det var naturligvis vigtigt at lære at skrive is som det første. Både med stort I og lille i. 

Et eller andet fik jeg vel lært i løbet af min skolegang. Men jeg kunne aldrig finde på at skrive avokado’s hvis jeg skulle omtale to eller flere avocadoer, der også kan staves med  k. Eller at et eller andet ligges til grund for et eller andet, som det jo nu disse mange år senere er såre almindeligt at høre, og som minister Lunde netop har diverteret med. Det kan jo være aprilsnar.

I de første mange år gik jeg til skole og hjem igen. Først 3 år i lille klasse, så 3 år i store klasse. 

Siden cyklede jeg 7½ km først den ene vej og tilbage igen lige så langt. Uanset vejret. Til og fra Karise.

Så flyttede jeg hjemmefra og gik på kostskole og cyklede hjem om lørdagen. Det var vist 23 km. Om søndagen blev jeg kørt tilbage til kostskolen i bil – med cyklen på taget. Fra og til Haslev.

Og det er ganske vist. Men hvor er det dog længe siden.

Tags: ,
Forrige post
Ungarsk grå okse (4)
Naturen

Fiskehejre (Ardea cinerea) og Ungarsk grå okse

Næste post

I forbifarten 15 – blækniveauer

Comments

  1. Svar

    Hvorfor der en elefant på i siden?

    Sjovt som bøgerne trods al ligner hinanden gennem årene.

      • Jørgen
      • 1. april 2017
      Svar

      Det ved jeg egentlig ikke, men det var nu ingen Jumbo-bog.

    • Lene
    • 1. april 2017
    Svar

    Jeg må være begyndt i skolen i 64, men din side er genkendelig, bortset fra, at vi ikke lærte skråskrift. Tak 🙂

      • Jørgen
      • 3. april 2017
      Svar

      Velbekomme. Ja, man skal jo starte et sted og en is kan jo være en glimrende motivationsfaktor.

    • Rasmine
    • 1. april 2017
    Svar

    Jeg kan slet ikke genkende din bog, selv om vi må være begyndt i skolen samtidigt – men jeg er jo heller ikke sjællænder, og jeg boede i byen.

    Der gik man et år i hver klasse til og med 5. klasse, hvorefter vi, der havde boglige anlæg eller planer gik fire år i mellemskolen. Det var først, da jeg begyndte i gymnasiet efter vel overstået melemskoleeksamen, at jeg fik så langt til skole, at jeg måtte cykle eller tage bussen. Det havde taget mig cirka 10 minutter at gå. Nu blev der lagt en halv times tid til skoletiden i hver ende.

    Men hvor har jeg dog haft det let!

      • Jørgen
      • 3. april 2017
      Svar

      Der har sikkert været forskellige bøger, men jeg ved det ikke. Jeg tænker undertiden på, hvad ville have været forskelligt, hvis jeg havde gået i en skole, hvor det ikke var nødvendigt at slå mange klasser sammen, men det er naturligvis ikke let at vide.
      I byen var der vist ikke så langt til skoler som på landet, men det var fint at cykle.

  2. Svar

    OK så du er faktisk fra midten af vores store ø, Sjælland – det vidste jeg ikke. Der er mange smukke steder omkring Karise. Jeg tror du har haft godt af den lange cykeltur, – jo ældre du blev desto mere fik du udvidet dit syn, og din verden blev større.

    Jeg begyndte først i 1953, jeg skrev efter samme mønster skråskift, men spændte frygtelig meget i hånden og prøvede efter 7-8 år at lære mig en anden mere afslappet måde at skrive skråskrift. Nutildags kan jeg stadig skrive skråskrift, men efter nogle minutter bliver det grimmere, hvis jeg ikke holder en lille pause. 🙂

    Jeg husker mange ting fra skoletiden, men man husker det jo ud fra hvad der har berørt én mest følelsesmæssigt. At kunne fortælle om “en dag fra først til sidst” er totalt umuligt – men man kan kreativt skrabe noget sammen af brudstykke-erindringer. 🙂

    Det undrer mig egentlig, at vi ikke lærte blokbogstavernes grundform før vores tegnelærer gjorde os opmærksom på at det var grund-geometriske former og foreslog at vi udsmykkede et ‘A’ og senere et bogstav efter eget valg. 🙂

      • Jørgen
      • 3. april 2017
      Svar

      Jeg er fra Vemmetofte, lidt nærmere vandet end Karise. Jo, der blev lagt mere og mere udsyn på efterhånden, men det er ikke let for mig at huske overvejelser og beslutninger der førte til at jeg ikke gik ud af skolen som 14-årig.
      Jeg skriver stadig skråskrift, men kan skrive trykte bogstaver. Senest har jeg – med fyldepen – skrevet en hel A4-side til mit barnebarns fødselsdag. Hun kunne vanskeligt læse håndskriften, som jeg havde gjort mig umage med.

      1. Svar

        Ja, det må være svært for de små at læse skråskrift – men forhåbentlig forstår de nytten af papir og blyant. Man kan blive helt bange for hvad der vil ske med et samfund, som er afhængigt af computer-teknik og så end dag mangler strøm eller lignende. Og man kan ikke lave computere i Europa, jo nogle små typer, men slet ikke til at dække behovet.

        Er jeg mon for meget på vagt? 🙂

          • Jørgen
          • 4. april 2017
          Svar

          Nej, du er ikke for meget på vagt. Grunden er at man ikke forstår det fundamentale i begejstringen for elektronikken. Man har lige kunnet læse om de katastrofer via hackere der vil kunne finde sted, når der kommer endnu flere husholdningsredskaber uden it-sikkerhed tilkoblet internettet via hjemmenetværket.

  3. Svar

    Tænk, at du har gemt dine første skolebøger! Det kom der så en lille historie ud af. Gad vide, hvornår man startede på formskriften, som jeg mener det hed, når det ikke hed skråskrift? Jeg startede skole præcis 10 år efter dig, og jeg lærte formskrift.
    Havde i også to stavelser i is på Karise- og Vemmetofteegnen? Nok ikke, vel?

      • Jørgen
      • 3. april 2017
      Svar

      Denne lille historie har åbenbart sat gang i erindringerne om hine tider. Mon man benyttede formskrift på forskellige tidspunkter afhængig af lærernes baggrund. Jeg er ikke sikker på om vi sagde iis eller is, men jeg hænder nu mest til det sidste.

    • Eric
    • 2. april 2017
    Svar

    Imponerende at du stadig har den gamle bog, og formskriftens indførelse var et skråplan.

      • Jørgen
      • 3. april 2017
      Svar

      Alt for mange skråplaner er af det onde.

  4. Svar

    Jeg er imponeret over, at du har gemt din skolebog! Selvom jeg startede i 1964, lærte vi nu også skråskrift (i byen). Formskriften kom til senere.
    Så sent som i fredags sad jeg sammen med nogle (gamle) lærere, og vi diskuterede sproget i al almindelighed. Vi kom bl.a. ind på brug af tablet osv. allerede i de første klasser. En af lærerne nævnte så, at hun havde læst/hørt, at dette vil medføre, at en generation “taber sproget”, som hun kaldte det. Hvis man ikke lærer bevægelserne ved at skrive i hånden, eller hvis man lærer de store bogstaver først, mister man også fornemmelsen for bogstaverne og deres forskellighed, og især ordblinde vil få endnu sværere ved at lære at skrive og læse.

      • Jørgen
      • 3. april 2017
      Svar

      Jeg aner ikke hvorfor jeg har gemt den, men det har jeg åbenbart. Jeg synes det er fint at have lært skråskrift i sin tid. Der var mange øvelser med op- og nedbuer eller hvad det hed.
      Jeg synes der er god grund til at forbande alle de elektroniske vidundere til man grundigt har lært fornemmelsen af håndskrift og sprog. Man må frygte det værste – også på dette område.

    • Jan
    • 3. april 2017
    Svar

    Jeg startede i skole i 1962. Da hed de sidste 3 klassetrin – for os de “boglige” – 1., 2. og 3. Real….ikke noget med mellemskole der 😀

    Vi var op til ca. 1800 elever på min skole….den var stor og næsten helt ny og lå i Husum i et helt nybygget beboelses-kvarter. Da jeg gik i skole, var jeg den elev, der havde allerkortest til skole, idet skolens hovedindgang lå lige overfor min opgang. I de lidt ældre klasser, gik jeg først i skole om morgenen. når jeg hørte skolens klokke ringe ind 🙂

    Vi var mellem 4 og 6 klasser på hvert klassetrin. Og store klasser. I min klasse lærte vi skråskrift og i vores parallel-klasse lærte de formskrift. Naboens græs er jo altid grønnere, så på et eller andet tidspunkt omkring 5. eller 6. klasse fik vi lov til at lære formskrift og de andre skråskrift. Det indebar, at i dag – og i de seneste 50 års tid vel – har min håndskrift været et misk-mask af begge skrifttyper; læsbart – også for andre end mig – men absolut ikke pænt eller let.

    På et tidspunkt – i forbindelse med en flytning – smed jeg mine gamle kladde- og stilehæfter ud….og jeg savner dem ikke 🙂

      • Jørgen
      • 4. april 2017
      Svar

      Det er en meget god illustration af hvorledes skolegangen har været vidt forskellig for eleverne, og det gør sikkert ikke noget, men alligevel.
      En god flydende håndskrift er ikke det værste at have, men det bruges vist ikke så meget mere. Sikke bøvlet det må have været med den sammenblanding.
      Enig i at de fleste gamle skolebøger m.v. skal ud. Men jeg fik da en lille historie ud af min, som Ellen bemærkede.

  5. Svar

    Skønt indlæg.

    Tænk at du har gemt den gamle bog! Den er et klenodie,som du skal passe godt på – men det gør du jo så også.

    Jeg startede på Dalgasskolen i Brande (Vestjylland/den jyske hede) i 1970, og vi lærte skråskrift gennem hele min skoletid. Jeg gik ud af 10. klasse fra Åker skole i Åkirkeby i 1980. Jeg var glad for at gå i skole, og det gik godt, selvom jeg i løbet af de 10 år nåede at gå på fem forskellige skoler. Jeg var naturligvis aldrig nået til det samme sted i bøgerne som de andre.

    Jeg havde faktisk en ret pæn håndskrift indtil der ikke længere var brug for at holde den færdighed vedlige med computerne fremmarch. Nu kan jeg dårligt skrive min underskrift. Det er nu lidt ærgerligt.

      • Jørgen
      • 6. april 2017
      Svar

      Tak, tak.
      De er de særeste ting man har gemt.
      Det er en skam at vi ikke skriver mere i hånden end vi gør. Det har været en god måde at formidle noget – med den karakterdemonstration håndskriften har været.

    • Inge
    • 5. april 2017
    Svar

    Hvor sjovt at du har gemt din første skolebog.. 67 år er da noget.. jeg startede i skole i 1964.. HOLDNUOP.. har lige opdaget at det er 53 år siden.. Pyhhh som tiden går 🙂

      • Jørgen
      • 6. april 2017
      Svar

      Det var sjovt at den dukkede op en dag. Måske skal man lade være med tælle år, men tage dem som de kommer. Men det kan nu være lidt af en udfordring ved jeg du ved.

  6. Svar

    Hvad mener Ellen mon med “to stavelser på IS”?

      • Jørgen
      • 6. april 2017
      Svar

      På sjællandsk siger man nogle steder iis og fliis osv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *