Skridttæller – ud og gå!

Professor Bente Klarlund Pedersen har skrevet en bog om skridttællere, Skridttællerbogen.Jeg bemærkede den fordi den er omtalt i Dansk Vandrelaugs blad, Friluftsliv for marts og april 2008.

Jeg har en skridttæller, men kan ikke påstå jeg har været flittig til at bruge den. Har imidlertid taget den på i dag, og så må det vise sig, hvor mange skridt det bliver til på sådan en almindelig dag med en spadseretur som sædvanlig.

Der skal noget til at nå de 10.000 skridt der anbefales. Det kan illustreres med følgende sandfærdige historie.

For nogle år siden var min kone og jeg i Østrig, og ud over at gå op og ned i bjergene, gik vi også rundt om søen ved Zell, Zell am See.

Det var varmt, det tog tid og da aftenen faldt på havde dagen medført ca. 20.000 skridt. Det var dog noget. Og overraskende at det trods alt ikke var flere.

Så 10.000 skridt er halvvejs rundt om søen – sådan cirka.

12.jpg

Billedet er fra turen om søen.

Hvis du er interesseret i vandring i Østrig, skriver jeg lidt om det på en anden blog – om Virgental og andre steder i Østrig.

Forrige post

Skridttæller – sådan gik det.

Næste post

Fibernet og humor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *